Justitsminister Søren Pind (V) varsler markant højere straffe i sager, hvor medier krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende eller urigtige historier.
Var 100.000 kroner i godtgørelse nok, da TV-værten Anders Lund Madsen og hans kone fik dele af deres privatliv blotlagt i Se og Hør, da ugebladet bragte nyheden om parrets graviditet? Og hvad med komikeren Amin Jensen, der fik 50.000 kroner i erstatning efter en artikel i samme blad, som stillede spørgsmålstegn ved, om han var i psykisk ubalance på grund af overvægt.
Eller skal beløbene nærmere tredobles?
Det mener regeringen, som vil fastholde de grundlæggende linjer fra det stærkt omdiskuterede forslag om en skærpet indsats mod medier, som Venstre præsenterede i foråret 2015. Forslaget er ikke at finde i regeringsgrundlaget, men det har overlevet springet ind i ministerkontorerne, bebuder justitsminister Søren Pind (V).
»Min holdning er, at der har været for mange eksempler på, at medierne er gået for langt, og der er behov for at se på, om konsekvenserne over for medierne er tilstrækkelige. Derfor kommer vi til at gøre noget på det her område. Vi vil grundlæggende bygge på beslutningsforslaget,« skriver Søren Pind i en mail til Berlingske.
Det beslutningsforslag, som Søren Pind refererer til, blev fremlagt i Folketinget af Venstre i marts 2015 og blev efterfølgende kaldt »direkte skamfuldt« i en leder af JydskeVestkystens chefredaktør, Peter Orry.
Med forslaget tredobles strafniveauet også for uretmæssige krænkelser af privatlivets fred og ærekrænkende eller urigtige historier sammen med en række andre stramninger som kraftig forøgelse af strafniveauet for brud på referatforbud og navneforbud.
Søren Pind kan endnu ikke sige, hvornår regeringens forslag bliver søsat, ligesom den endelige model vil afhænge af forhandlinger med Folketingets øvrige partier. Ellers henviser han til folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V), som var medforfatter til det oprindelige forslag.
»Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan udgive et ugeblad uden at overtræde straffeloven. Hvad er den store vægtige samfundsinteresse i, om en skuespiller har været i seng med en anden? Det er bare underholdning, men der er altså nogen i den anden ende, som kommer i gevaldige problemer, og det eneste, de har gjort, er at stille deres talent til rådighed for os alle sammen,« argumenterer Jan E. Jørgensen, som ikke mener, at en tredobling af godtgørelserne er for vidtgående.
»Tag Naser Khader-sagen om sort arbejde. 25.000 kroner i erstatning. Det er ingenting. Det, man får tilkendt i sagsomkostninger, er ofte ikke tilstrækkeligt til at dække din egen advokatregning. I Naser Khaders tilfælde vil jeg gætte på, at det simpelthen har kostet ham penge, selv om han vandt,« siger han.
Venstres forslag er dog så vidtgående, at det straks vækker bekymring hos den juridiske sagkundskab. Jacob Mchangama er direktør i den juridiske tænketank Justitia, som arbejder for at styrke respekten for grundlæggende retsprincipper, og han advarer mod konsekvenser for pressefriheden.
»Det er vigtigt, at pressen også kan holdes ansvarlig, men man må ikke ende i en situation, hvor redaktører bliver mere tilbageholdende med at bedrive kritisk journalistik, fordi de frygter, at det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser, og hvor historier der vurderes at ligge lige inden for ytringsfrihedens rammer, ikke vil komme ud. Særligt små medier vil kunne være sårbare her,« siger Jacob Mchangama, der har modtaget Venstres frihedspris.
Venstre vil også ændre princippet i straffeloven, så sager om ærekrænkelser og urigtige historier flytter fra privat påtale til offentlig påtale. I princippet vil det betyde, at ofrene ikke længere skal betale regninger til dyre advokater, og at det bliver op til anklagemyndigheden at rejse sagerne.
Jacob Mchangama mener, at også dette forslag kan få uheldige konsekvenser for pressefriheden.
»Det er et uheldigt signal, hvis anklagemyndigheden skal begynde at føre sager, hvis en avis har skrevet noget, som kan være ærekrænkende. Det skal ikke være statens opgave at gå ud og forsvare borgeres ære, gode navn og rygte,« siger han.
Hos Folketingets største parti, Socialdemokraterne, vil retsordfører Trine Bramsen vente på Straffelovrådet, der er i gang med at vurdere, om der er behov for at ændre på strafniveauet i den slags sager, før hun vil gå til konkreter på området. Men hun tager afstand fra at øge brugen af lukkede døre og gå fra privat til offentlig påtale i sager om urigtige eller ærekrænkende historier, men som udgangspunkt er hun åben over for at se på mulighederne for at hæve bødetaksterne for medier, der går over stregen.
»Man må aldrig kunne tjene på at bringe en urigtig historie, og man må aldrig kunne tænke i at bringe en urigtig historie, så vi ser gerne på at gøre bødetaksterne indkomstafhængige,« siger Trine Bramsen.
Forslagene møder dog markant opbakning fra flere af de kendte, som Berlingske har været i kontakt med. Amin Jensens ophold på en slankehøjskole blev efterfølgende omtalt på en måde, som ifølge komikeren var ærekrænkende, men efterfølgende mener han knap nok, at det var umagen værd at føre sagen ved domstolene, selv om han vandt.
»Se og Hør skrev, at jeg havde aflyst mine job, og at jeg var psykisk nedbrudt og alt muligt andet. Men der var ikke noget af det, der passede, andet end at jeg var på Ubberup Højskole. Den sag vandt jeg, men da jeg havde betalt min advokat, havde jeg 2.500 kroner i overskud af de 50.000 kroner plus salær, jeg fik,« forklarer han.
Venstre lægger ikke skjul på, at det særligt er forholdene på sladderbladene, man gerne vil til livs, hvor danskerne gennem årtier har kunnet læse om kendte menneskers private forhold. Det mest berygtede af slagsen er Se og Hør, men her melder chefredaktør Niels Pinborg fra. Bladet har lagt den redaktionelle stil om, og har ikke haft sager ved domstolene om privatlivskrænkelser i længere tid.
»I min tid som chefredaktør på Se og Hør har jeg brugt nul kroner, som jeg er blevet pålagt af retten at betale til folk, som har følt sig krænket. Det er snart to år siden. Jeg er ikke blevet dømt til at betale tort til privatlivskrænkelser,« forklarer Niels Pinborg, som derfor ikke føler sig presset over udsigten til strammere lovgivning.
Se og Hør har dog netop indgået forlig med TV-værten Christiane Schaumburg-Müller på baggrund af en konkret historie, ligesom bladet ifølge Pinborg har haft tre pressenævnssager de seneste to år.
Venstre ønsker også at øge brugen af lukkede døre, referatforbud og navneforbud i sager om privatlivskrænkelser af kendte mennesker. Et forslag der umiddelbart går mod det grundlæggende danske retsprincip om, at der er offentlighed om retsplejen i strafferetssager.
Forslagets formål er at sikre, at de kendte mennesker ikke oplever, at krænkelsen bliver gentaget, fordi medierne dukker op i retten for at rapportere, hvad der bliver sagt fra vidneskranken og dermed spreder det private eller urigtige budskab endnu en gang.
Eksempelvis ønsker den tidligere konservative leder Lars Barfoed ikke at kommentere på de historier af privat karakter, som medierne har bragt om ham, fordi det vil bidrage til at fortsætte en debat af noget privat, han ikke var interesseret i i første omgang. Men hvis han skal tale ud fra den erfaring, det har givet ham, tror han, at flere ville gå rettens vej, hvis medierne blev straffet hårdere, og hvis sagen kunne føres bag lukkede døre.
»Når man skal gå ind i sådan en retssag, skal man fortælle, hvad der er den rigtige historie, og i nogle sammenhænge er det en privat historie, man ikke ønsker at hive frem og gøre tydeligere genstand for debat og offentlig omtale. Hvis det kan være bag lukkede døre, vil det virke ganske meget,« siger Lars Barfoed.
TV- og radioværten Anders Lund Madsen oplevede, at en fotograf fra Se og Hør lå på lur bag buskene, da han sammen med sin kæreste besøgte Rigshospitalet i forbindelse med en graviditet. Det blev til en historie i bladet og Anders Lund Madsen har tidligere beskrevet oplevelsen, som at »nogen havde tvunget min krop forover og voldtaget mig med en gren. Det er en følelse af absolut magtesløshed. Af fravær af enhver kontrol over sit eget liv. Det var som at miste sin frihed. Og den kommer ikke igen lige med det samme.«
Anders Lund Madsen mener ikke, at Venstre går hårdt nok til værks.
»Hvis det skulle gøre en egentlig forskel i forhold til udgiverne, vil jeg foretrække en model, hvor man konfiskerer overskuddet fra den udgivelse, der konkret har krænket. En tredobling er symbolsk og vil næppe skræmme,« udtaler Anders Lund Madsen og tilføjer: »Det vil konfiskation.«
