To gange på seks dage er en dansker omkommet uden at andre har grebet ind for at hjælpe, mens tid var.

61-årige Jørgen Kihle Christensen blødte fra en flænge i hovedet og var omtumlet i fredags. Alligevel fik han ikke hjælp.

Det gjorde Michael Duus heller ikke, da han onsdag fandt en livløs 57-årig mand i en bil på Helsingørmotorvejen og forgæves forsøgte at få andre til at stoppe op og hjælpe ham med at give manden hjertemassage.

Både Jørgen Kihle Christensen og den 57-årige afgik ved døden, selvom deres liv sandsynligvis kunne være blevet reddet, hvis de havde fået hjælp i tide.

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig undlader vi danskere at hjælpe folk i nød, fordi vi ikke kigger ud over vores egen næsetip.

»Jeg er ked af at sige det, men folk har både for travlt og nok i sig selv. Det er desværre en kendsgerning. Og det er en stigende tendens. Jeg oplever i stigende grad at danskerne ikke stopper op,« siger hun til bt.dk.

Eva Steensig mener, at vi i stigende grad har fokus på vores egne projekter og glemmer hinanden i forbifarten.

»Det betyder, at vi ikke nødvendigvis har den medmenneskelighed, der skal til i de her situationer og ikke træder til og hjælper.«

Temaet har været oppe at vende før i forbindelse med voldssager, hvor mange lader stå til af frygt for eget liv og levned. Men selv i situationer, hvor der ikke er farer forbundet ved at gribe ind og hjælpe, vælger de fleste at trække følehornene til sig.

Og ifølge Eva Steensig er det netop et typisk dansk karaktertræk.

»Der er rigtig mange andre lande, hvor det her ikke ville være sket,« siger hun til bt.dk.

»Vi danskere er bange for at henvende os til andre. Det gælder især situationer, hvor vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op. Vi er berøringsangste,« siger hun.

Har medmenneskeligheden mere trange kår i Danmark end tidligere?

»Det er lidt paradoksalt. For ja, det har den, når vi pludselig møder en fremmed som har brug for hjælp. Men du har aldrig set større engagement blandt danskerne, når det gælder sager, som vi kan forholde os til. Hvor vi føler, at vi kan være med til at lave om på noget. Men det er meget selvvalgt. Folk støtter eksempelvis Knæk Cancer-kampagnen, hvis de har haft kræft tæt inde på livet.«

Eva Steensig har selv mærket danskernes ubehag ved at tage kontakt til fremmede og tilbyde en hjælpende hånd.

»Jeg har selv en handicappet søn, som ikke går så godt. Både englændere og amerikanere kommer ilende for at hjælpe til, men ikke danskere,« siger hun.

Det skyldes ikke, at vi er dårligere mennesker, men simpelthen at vi er blevet vant til, at velfærdssamfundet træder til, når nogen har behov for hjælp.

»Vi har nok den der med, ’at det er nogle andres ansvar.’ Altså samfundets ansvar,« siger Eva Steensig.

Hun mener, vi skal være langt bedre til selv at tage affære, hvis et medmenneske har behov for assistance, men peger også på at vi bør klædes bedre på til opgaven.

»Vi mangler i høj grad kompetancerne. Hvad gør man i sådan en situation? Jeg så gerne, at vi lærte at give førstehjælp allerede i skolerne og fik det løbende opdateret sidenhen under vores uddannelse. Så ville vi vide, hvad vi skal gøre, når uheldet er ude.«

Men der skal mere til end førstehjælpskurser for at få danskerne til at tage mere hensyn til hinanden og tilbyde fremmede mennesker en hjælpende hånd.

»Desværre skal der nok sager som disse til at ændre vores adfærd,« slutter Eva Steensig.

Den 57-årige bilist døde af et ildebefindende, han fik, mens han kørte på Helsingørmotorvejen. 61-årige Jørgen Kihle Christensen blev sent søndag fundet fundet død i et vandreservoir på Amager.