Et perfekt billede af havregrød med bær. Et perfekt billede fra ferien. Et perfekt billede af én selv i hverdagen.

Det moderne liv er en lang række af perfekte fotos. Delt enten på Facebook, Instagram eller andre sociale medier i håb om, at nogen derude liker det. En perfektion, der nødvendigvis må komme en modreaktion på. For hverken unge eller ældre generationer kan holde til al den selvdyrkelse.

Sådan lyder vurderingen fra Birthe Linddal Jeppesen, fremtidsforsker og sociolog. Hun ser, at der er en snarlig udløbsdato for både instagram- og blogfænomener som eksempelvis 19-årige Sandra Willer, der netop har fortalt sin historie i Berlingske - og vores egen deling af det almindelige liv.

Fordi noget i tiden peger på et opgør med narcissismen, mener Birthe Linddal Jeppesen:

»Vi har levet i en tid, hvor man kunne blive kendt for ikke at kunne noget specielt. Ligesom vi hylder ungdommen og det smukke. Netop dette tror jeg, at der kommer en kritik af i den nærmeste fremtid. Og man vil ikke sluge det så råt, som man tidligere har gjort det i de seneste ti år,« spår hun - og siger det uden omsvøb: Forældre i dag har stor grund til at være bekymrede over den virkelighed, deres børn bliver præsenteret for på sociale medier. En virkelighed, der viser et snævert billede af succes.

»Nutidens unge bliver konfronteret med et meget smalt og stereotypt billede af, hvad det vil sige at lykkes som menneske. Et billede de færreste kan leve op til og et billede som reelt ikke rummer meget godt. Samfundet såvel som de unge trænger til et mere realistisk syn på det at lykkedes og være menneske, for at kunne håndtere livet. Livet bør ikke bare handle om at se ud. Det er simpelthen en syg tendens i tiden, der gør folk ulykkelige.«

En succes på andre måder

Hos Medierådet for Børn og Unge har man for nyligt netop lavet undervisningsmateriale til folkeskolelever om, hvordan de skal kunne gennemskue skjult reklame på eksempelvis blogs og Instagram. Noget, man har gjort, fordi de unge skal lære at være kildekritiske i mødet med andre unge, der blogger om et liv, der umiddelbart ligner deres eget. Men som alligevel er formet af virksomheder, der har en aktie i at få skabt en fortælling om det perfekte liv.

»Selv om kommunikationen på sociale medier ser ud som en dialog, er den i stigende grad et område for kommercielle aktører. Det er noget vi må klæde børn unge på til. Det handler om at kunne gennemskue, hvornår noget er udtryk for en persons ærlige mening og hvornår det er et kommercielt budskab,« siger Annemette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge.

Ligesom Birthe Linddal Jeppsen mener Annemette Thorhauge, at forældre bør holde sig for øje, hvor identitetsskabende de sociale medier rent faktisk er i teenageårene. Og hvor svære de kan være at distancere sig fra.

»Forældre kan jo overveje, om de kan præsentere børnene for nogle modbilleder, der giver mening. Mange unge oplever altså et voldsomt pres i forhold til at være perfekte hele tiden og de sociale medier er et af de steder, hvor de kan føle presset fra. Som forælder kan man gøre det helt indlysende, at man taler med sine børn om det. Og tager en diskussion om, hvorvidt man være en succes på andre måder,« siger Annemette Thorhauge.