Dansk Socialrådgiverforening efterlyser mere frihed på jobbet, så Esbjerg-, Brønderslev- og Tønder-sagerne ikke gentager sig.
Brønderslev-sagen, Tønder-sagen og nu en ny Esbjerg-sag. Når historier om kommuners omsorgssvigt kommer frem, får både politikere, interesseorganisationer og fagfolk travlt med at finde fejl og foreslå forbedringer af forskellig karakter.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at den seneste sag fra Esbjerg giver anledning til at få rusket op i det kommunale system.
Det handler nemlig ikke om, at det er socialrådgivere, der har fejlet i de omtalte sager. Det er rådgivernes arbejdsmiljø, der er noget i vejen med, lyder det fra næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt.
»Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi i stedet for investere i at skabe attraktive arbejdspladser - sådan som arbejdet fortjener,« siger han og uddyber:
»Man bør kigge på, hvordan man skaber læring i praksis. I dag er det sådan, at socialrådgiverne skal indstille stort set alle beslutninger til et udvalg af ledere. Somme tider skal socialrådgivere faktisk indstille tre forskellige forslag til den samme hjælp til en familie. Det er håbløst for familierne og en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Det er meget tungt og bureaukratisk.«
Derfor er løsningen ifølge næstformanden, at socialrådgiverne skal have større beføjelser på arbejdet.
»Man kan styre det meget bedre, hvis man giver socialrådgiverne et råderum, hvor man får frihed under ansvar og kan træffe beslutninger i et samspil med leder og kolleger. Det handler om at skabe et stærkt fagligt miljø. Det er der rigtig meget perspektiv i. Og det bør vi udvikle et koncept for, således at det rent faktisk skal lykkes. Greve Kommune har for eksempel praktiseret i årevis og med gode resultater,« siger Niels Christian Barkholt.
Onsdag er endnu en sag om svigt, denne gang i Esbjerg Kommune, kommet frem, efter Ombudsmanden har fremlagt en stærkt kritisk rapport. På trods af 11 indberetninger til kommunen i løbet af ét år om to børn, handlede kommunen ikke. Sagen lægger sig i kølvandet på en række andre fra eksempelvis Brønderslev Kommune, hvor to forældre i 2011 blev dømt for vanrøgt og grov vold mod deres ti børn.
Den sag kunne have været standset tidligere, hvis det havde været i dag, vurderer børne- og familiechef i kommunen, Inge Gorm Andersen.
»Nordjyllands Politi har etableret det, vi kalder for »Socialsøg«, hvor de er inde og søge på nogle parametre i forhold til nomadefamilier. Og jeg er sikker på, at den familie, der flyttede hertil, ville have givet anledning til, at Nordjyllands Politi ville have underrettet os, og at vi ville have modtaget noget materiale, der havde gjort, at vi havde handlet helt anderledes og besøgt familien før,« siger hun.
Men den løsning er ikke umiddelbart noget, der vækker interesse hos Dansk Socialrådgiverforening.
»Jeg kender ikke systemet. Min umiddelbare tanke er, at vi har effektive værktøjer allerede i dag. Og vi har i løbet af de seneste år styrket indsatsen på dette område,« siger Niels Christian Barkholt og fortsætter:
»Allerede i dag findes der flere muligheder i forhold til, at vi får kendskab til bekymring fra andre kommuner gennem det, man kalder mellemkommunale underretninger. Derudover har vi et digitalt system, som understøtter sagsbehandlingen på børneområdet, og gør det muligt at overføre dokumenter elektronisk fra den ene til den anden kommune samme dag. Men det forudsætter god tid til at læse akterne, og den tid er under stort pres i dag.«
