Socialminister: Tine Bryld kunne noget helt særligt

Konference om daginstitutioner på Christiansborg

Socialminister Benedicte Kiær. (Foto: Marie Hald) Se stort billede

Politisk har Tine Bryld sat sine spor hos socialministeren. Socialpolitik er også omsorg, tillid og kærlighed.

Socialminister Benedikte Kiær (K) har som mange andre siddet ved radioen for at høre Tine Brylds trygge stemme, når ungdomsprogrammet "Tværs" blev sendt.

- Tine Bryld var et ikon for mange. Hun kunne noget særligt, siger Benedikte Kiær, efter at forfatter, socialrådgiver og tidligere radiovært Tine Bryld natten til torsdag døde efter længere tids sygdom.

- Hun har betydet enormt meget. Det kan jeg sige, som en del af den generation. Det er svært at finde nogen i min generation og lidt ældre og lidt yngre, der ikke ved, hvem hun er, siger ministeren til eb.dk

Politisk har Tine Bryld også sat sine spor:

- Hun er en af dem, der har vist mest i praksis, at socialpolitik også er omsorg, tryghed, tillid til andre og kærlighed.

Men det er især personligt, at Benedikte Kiær vil savne hende.

- Hun har været med til at forme mange, også mig som menneske. Det er enormt trist, at hun ikke er her længere.

Tine Bryld blev den 21. november sidste år ramt af en hjerneblødning og har efterfølgende været behandlet på Rigshospitalet, på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og på Hvidovre Hospital.

Tine Bryld er bedst kendt i Danmark for sin lange radiokarriere på radioprogrammet Tværs. Gennem 36 år rådgav hun primært unge lyttere om alt fra kærlighedssorger til seksualitet.

Tine Bryld blev født på Frederiksberg den 18. december 1939. Hun blev 71 år gammel.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: