Snød sig til sne-fri: Elever tog gymnasier ved næsen

Mens der i mandags var snestorm over Sønderborg, var der nogle snu gymnasieelever, der udnyttede vejret til at få en kort skoledag.

Der var nemlig en elev fra Sønderborg Statsskole, der ringede til skolens sekretariat. Eleven foregav at være fra Sydtrafik og fortalte at busserne ville stoppe med at køre på grund af sneen.

Det resulterede i, at ikke bare eleverne fra statsskolen fik fri ved middagstid, men også eleverne fra Alssundgymnasiet.

– Vi snakkede sammen med ledelsen på Statsskolen, og på baggrund af, hvad de sagde, gav vi eleverne fri. Det tyder på, at eleverne fik fri uden grund, så vi skulle nok lige have tjekket en ekstra gang, lyder det fra Per Møller, rektor på Alssundgymnasiet.

Hos Sydtrafik ser man alvorligt på sagen, men vil ikke involvere politiet og lader den derfor ligge.

– Det er uheldigt, for vores kundecenter blev ringet ned, og opkaldene kan have haft den konsekvens, at folk der rent faktisk skulle igennem ikke kunne komme det, siger informationsansvarlig ved Sydtrafik, Karen Stoustrup.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her