Snevejr på vej: Så koldt bliver det

Weekenden bliver en kold omgang. Lørdag er der udsigt til sne i den østlige og nordlige del af landet

Hvis man bor i den østlige eller nordlige del af Danmark, er der måske en chance for at få luftet kælken i løbet af weekenden.

Fredag begynder det at sne i den østlige del af landet, og som aftenen og natten til lørdag skrider frem, breder snevejret sig.

- Det bliver primært den østlige og nordlige del af landet, der får sne. Lørdag aften, hvor snevejret klinger af, kan den nordvestlige del af Jylland også få lidt, siger DMI-vagtchef Mogens Rønnebek og tilføjer:

- De steder, hvor der kommer mest sne, kommer der nok cirka fem centimeter. Så det er ikke mere, end at man de fleste steder sikkert kan klare snerydningen med en kost, siger han.

LÆS OGSÅ: Se de historiske billeder: Dengang det var rigtig isvinter i Danmark

Søndag er der ikke udsigt til sne:

- Det bliver en dag gråt i gråt, siger Mogens Rønnebek.

Både lørdag og søndag vil temperaturerne ikke nå over frysepunktet.

- I dagtimerne vil der være en-to graders frost, og i nattetimerne når vi ned på cirka fem graders frost, siger Mogens Rønnebek.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her