Danmark

Sneen rammer os allerede lørdag

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

DMI fremrykker sin snevarsling, de hvide fnug rammer allerede dele af landet i løbet af lørdagen.

Allerede lørdag eftermiddag breder et område med sne sig op over landet fra sydvest, varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu ifølge bt.dk.

Dermed har DMI fremrykket sit varsel i forhold til tidligere, hvor DMI først regnede med, at snestormen ville komme natten til søndag.

Men ifølge et varsel om snefygning udsendt fredag aften, som gælder for hele landet undtagen Bornholm, breder området sig allerede lørdag eftermiddag. 

Med en jævn til hård øst- og sydøstlig vind, senere stedvis kuling, vil der forekomme snefygning mange steder, forudser DMI.

Ifølge meteorologerne ventes sne og snefygning først at nå den nord- og østlige del af landet i løbet af aftenen. Søndag kan der en overgang forekomme egentlig snestorm i den nord- og østlige del af Danmark.

- Men i første omgang er det snefygningen, der vil give de største problemer, siger Lars Henriksen, vagthavende meteorolog hos DMI til bt.dk.

BNB

Det læser andre