Alt tyder på, at den 33-årige mand, der søndag formiddag drønede ind i husfacaden hos Fremtidens Solcenter på hjørnet af Vestre Ringgade og Låsbygade i Kolding, har fået et ildebefindende eller et epileptisk anfald.

Det siger vagtchef hos Sønderjyllands Politi, Lars Thomsen til bt.dk.

LÆS OGSÅ:

- På baggrund af vores undersøgelser, tror vi mest på, at manden har fået et ildebefindende eller et epileptisk anfald. Vi tror ikke på, at der er tale om spirituskørsel, siger vagtchefen, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan afvise, at manden var påvirket af spiritus.

- Det er det, vores nærmere undersøgelser skal vise. Men indtil videre er der intet, der tyder på, at der var tale om spirituskørsel, siger Lars Thomsen.

Der blev udtaget en blødprøve af manden, der ikke var alene i bilen. Med i bilen havde han sin 5-årige søn, men på mirakuløs vis kom de begge fra hændelsen med lettere skader. De blev begge kørt  på Kolding Sygehus og er meldt uden for livsfare, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det var ved 10.15-tiden i formiddag, at manden kom kørende ad Vejlevej mod Vestre Ringgade. I Svinget mistede han herredømmet over bilen, der drønede gennem et autoværn og en hæk og endte i facaden hos Solcentret.