Efter en tirsdag med riv og rusk i de sydlige dele af landet er vinden sidst på eftermiddagen aftaget i styrke.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) havde oprindeligt varslet kuling fra vest med vindstød af stormstyrke helt frem til omkring midnat, men allerede klokken 17 er det slut med den kraftige vind.

Vinden har i løbet af dagen givet problemer for trafikken over Storebæltsbroen, hvor man startede dagen med at fraråde kørsel med lette og høje køretøjer. Senere blev broen helt lukket på grund af nedfalden is. Broen er dog åben igen, så påsketrafikken kan glide over Storebælt.

BNB