Højesteret var torsdag rammen om det opsigtsvækkende, juridiske slagsmål mellem Aller Media A/S, der udgiver det skandaleramte ugeblad Se og Hør, og Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, der efterforsker Se og Hør-sagen - se herunder, hvad parterne konkret skændes om.
I syv måneder har al bevismaterialet i Danmarkshistoriens største medieskandale været utilgængelig for politiet, fordi Aller Media har nægtet efterforskerne adgang med henvisning til det hæderkronede princip om kildebeskyttelse, som flere kilder er blevet lovet under tilblivelsen af historier på både Se og Hør og andre af husets titler.
Aller Media forklarede torsdag i Højesteret, at selskabet ønsker at bidrage til efterforskningen af Se og Hør-skandalen, hvor det er blevet afsløret, at en 45-årige it-specialist solgte kreditkort-oplysninger til bladet.
Men bladgiganten ønsker ikke, at politiet skal vide, hvilke andre kilder Se og Hør eller medievirksomhedens øvrige udgivelser har benyttet sig af.
Derfor har selskabet krævet at først Byretten, siden Landsretten og nu Højesteret tager stilling til, om politiet overhovedet må gennemgå det det beslaglagte materiale.
Under retslokalets lysekroner, foran dommere, med tilhørere og presse bag sig og iklædt en skinnende sort kappe gik Aller Medias advokat, Martin Dahl Pedersen, hårdt til statsadvokat Mohammad Ashan, som måtte høre på modpartens totale afvisning af, at politiets efterforskere skulle have lov til at kulegrave computere, ipads, telefoner og Aller Medias såkaldte ‘redaktionelle bogholderi’.
»Der er ikke belæg for beslaglæggelserne,« sagde Martin Dahl Pedersen.
Inden da havde Mohammad Ashan i stærke vendinger argumenteret for, at Københavns Vestegns Politi skal have mulighed for at gå ombord i det omfattende materiale, der bl.a. består af op mod ni mio. e-mail.
Højesteret afsiger kendelse i sagen 8. januar kl. 12.
Disse punkter skændes parterne om:
Kildebeskyttelsen: Princippet som sikrer, at kilder kan give informationer til pressen under fuld anonymitet er det største stridspunkt i sagen. Det anfægtes, om informationer af sladderkarakter overhovedet kan være omfattet af kildebeskyttelse. Aller Medias advokat kalder det ‘smagsdommeri’ og ‘farligt’ at tildele kildebeskyttelse ud fra, om det er seriøs eller underholdende journalistik.
Gennemgangen: Politiet vil imødekomme striden om kildebeskyttelsen ved at lade en person fra retten være til stede under den første gennemgang af det beslaglagte materiale, inden efterforskerne kommer til. Men Aller Medias advokat mener, at dette ikke er nok, og at politiet i øvrigt tolker loven forkert.
Søgeord: Politiet vil når materialet gennemgås bl.a. søge på ‘tip’, ‘tippere’, ‘hof’, ‘hospital’, ‘tårnet’, ‘tys’ og tallene ‘7258’, som mange politinumre begynder med. Politiet vil også søge efter ‘kilde’ og fornavne som ‘Kim’, ‘Lise’, ‘Peter’. Men dermed kan politiet få indsigt i materiale, som intet har med Se og Hør-sagen at gøre, lyder det fra Aller Media.
Tys-tys-kilden: Alliancen mellem Se og Hør og den 45-årige tys-tyskilde er sagens ‘forhold 1’.
Alliancen må politiet gerne undersøge, men Aller Medias advokat hævder, at kun handler om ulovligheder begået af tys-tys-kilden. ‘En anden mands forbrydelser, som intet har med Aller Media at gøre, giver ingen grund til at mistænke Aller Media A/S.’
Tavshedsbelagte job: Sagens ‘forhold 2’ kom i spil efter tidl. chefredaktør Henrik Qvortrup under sin afhøring 22. maj fortalte, at ugebladet havde ’faste kilder’ i ‘politiet, tårnet (lufthavnstårnet, red.) samt en sygeplejerske’. Aller Media hævder, at politiet trods 80 afhøringer intet har på dette forhold.
En kilde i SAS: Ifølge ‘forhold 3’ benyttede Se og Hør en kilde i SAS til at levere oplysninger om passagerlister fra et ikke kendt tidspunkt frem til februar 2014. ‘Aller Media stiller sig meget uforstående over for forhold to og tre, man har afhørt 80 uden at belyse forhold to og tre’, siger Aller Medias advokat.
