Det, der først lignede en slåskamp ved et supermarked, viste sig at give en stor gevinst.

To mænd på henholdsvis 36 og 50 år var kommet op at slås foran Rema 1000 på Nørre Allé i Aarhus ved middagstid mandag, da politiet måtte rykke ud for at stoppe slagsmålet.

Men efter en ransagning af den 36-årige mand, viste det sig, at han havde 210 gram brun heroin på sig, skriver Aarhus Stifttidende.

Politiet mener, narkotikaen var beregnet til videresalg, så han er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den 50-årige mand blev også anholdt og taget med på stationen, men blev løsladt igen, efter han var blevet afhørt