Babyer, bedsteforældre og alle aldersgrupper ind i mellem havde søndag taget opstilling på molen i Nexø, udstyret med kikkerter, kameraer og en masse forventningsglæde. - Det er jo ikke hver dag, der bliver fyret en rumraket af ud for Bornholm, lød det fra en af de lokale. Nej, og det kom så heller ikke til at ske søndag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det begyndte ellers godt på molen med kåde børn, gammeldaw’s is og en masse mennesker, der spejdede begejstrede ud over vandet. Et eller andet sted, 30 kilometer ude i det blå ingenting, befandt den hjemmelavede rumraket Heat-1X sig, bygget af Christian von Bengtson og Peter Madsen, der står bag det ambitiøse projekt.

Begivenheden havde også fået flere udenlandske pressefolk til Bornholm - herunder også journalister fra den arabiske tv-station Al Jazeera.

Efter et par udskydelser beyndte tilskuerne så småt at sive, men pludselig var der håb.

- 14:44 - tre minutter til affyringen, råber en kvinde fra Vestergaard-Pedersen-klanen, der sammen ferierer på Bornholm. De har stået på molen i Nexø siden klokken 10.

- Se, det var godt, vi blev her, kvitterer manden. Kikkerten kommer op til øjnene, mens familieflokken holder vejret... Sker det nu? Men så tikker den næste status-opdatering tikker ind på mobilen: »14:49 restart af nedtælling!«

Og sådan fortsætter tidspunktet med at rykke sig og til sidst kom dødsstødet. Klokken cirka 15:15 står det klart, at en frossen ventil er skyld i, at raketten ikke kommer nogen vegne denne søndag.

-Det er lidt skuffende. Men vi tager det stille og roligt....Vi er jo på ferie, siger en far, mens han forsøger at holde skuffelsen tilbage.

- Jeg synes, det er surt, understreger konen så, inden to biler transporter de sidste, håbefulde raket-publikummer væk fra molen.

Sikke en fuser.