De har gået, taget tog og bus. Haft problemer med grænsevagter. Og brugt alle deres penge. Nu opgiver de asyl i Danmark på grund af forholdene.

Mødet med Danmark blev en stor skuffelse for Zanyar, Mohammad og Zaid. De trækker nu ifølge TV 2 Øst deres asylansøgning tilbage og rejser hjem.

For flere flygtninge og migranter er mødet med de danske asylregler og teltlejren i Næstved så stor en skuffelse, at de første allerede har meddelt, at de nu frivilligt siger farvel igen og rejser tilbage til deres hjemland.

TV ØST har talt med tre iranske asylansøgere, der kalder forholdene i Næstved »som et fængsel«. De fortryder, at de overhovedet forlod venner og familie og tog ud på en lang og farlig rejse mod Europa. Asylcentret i Næstved var ikke lige det, de havde ventet at møde.

»Jeg havde set i film, at folk i Europa kan gå på diskotek og have et godt liv. Alt er tilladt, og folk har frihed. Livet er dejligt, og ingen har problemer i Europa,« siger Zanyar.

Han fortæller, at det hverken var truslen om forfølgelse eller krig, der fik ham til at rejse til Europa.

»Jeg havde ikke noget dårligt liv. Jeg havde hverken økonomiske problemer eller andre problemer,« siger han.

Drømmen om et godt liv

Zanyar hørte flere af sine venner fortælle, at de ville flygte, og det fik ham til at gøre det samme. Han rejste afsted med drømmen om godt og mere frit liv.

»Jeg troede, at når man ankom til Danmark, så ville man få mulighed for at få et nyt liv, få sit eget hjem og få lov til at arbejde,« siger Zanyar til TV ØST.

I asylcentret i Næstved bor han sammen med Mohammad og Zaid, som begge er fra Iran. De er kommet til Danmark med det samme håb som Zanyar:

»Jeg håbede på at komme herop og få et godt job og få succes, så jeg kan hjælpe min familie og mine venner,« siger Said.

»Jeg fik at vide, at Europa er et godt sted, hvor man kan have et behageligt liv,« siger Mohammad.

»Det føles som et fængsel«

Mødet med Danmark og asylcentret i Næstved har dog langt fra levet op til de tre unge mænds forventninger. Det er kommet bag på dem, hvor lang tid asylprocessen tager, og de er skuffede over, at de skal være på asylcentret, så længe de venter på svar på deres ansøgning.

»Det føles som et fængsel. Der er ingen forskel på et fængsel og lejren. Dem, der overvejer at søge asyl, skal vide, hvor hårdt det er. Måske kan de holde det ud, men jeg kan ikke mere,« siger Mohammad.

De tre iranere har alle underskrevet en aftale om, at de frivilligt vil rejse tilbage til Iran. De ved, at chancen for at få asyl i Danmark er lille, fordi de ikke er forfulgte i deres hjemland.

»Hvis jeg havde vidst, at det var sådan her, ville jeg ikke engang have tænkt på at tage til Europa,« siger Zaid til TV ØST.

»Den danske regering ved, at der kommer rigtig mange asylansøgere generelt i Europa, og regeringen har sikkert tænkt, at hvis de presser asylansøgerne, så rejser sådan nogle som mig, der har det godt i hjemlandet, tilbage,« siger Zanyar.

»Mit liv fortsætter«

Han er ikke bange for, at det kan få konsekvenser i Iran, at han kommer tilbage efter sit forsøg på at søge asyl i Danmark.

»Jeg er ikke bange. Mit liv fortsætter, som det var. Jeg havde ingen problemer i Iran,« siger han.

Der findes foreløbig ingen landsdækkende tal på, hvor mange asylansøgere, der er rejst frivilligt hjem, men Udlændingestyrelsen er i gang med at lave en opgørelse. Langeland Kommune, som blandt andet driver asylcentret i Næstved og teltlejren i Thisted har heller ikke et overblik over omfanget. Jammerbugt kommune, som også driver en række asylcentre oplyser, at de har registreret 40 personer, der har annulleret deres asylsager siden 1. december sidste år.