Skuespiller kunne have været død: Video afslører teaterulykke

Da skuespiller Søren Sætter Lassen blev kvæstet ved en arbejdsulykke på Det Kongelige Teater skete det for rullende kameraer. Det fremgår af Arbejdstilsynets redegørelse, som BT har fået aktindsigt i.

Den 7. september i år faldt en næsten 500 kg scenevæg pludselig ned over scenen på Det Kongelige Teater. Den dødbringende tunge kulisse ramte Søren Sætter Lassen, der fik kompliceret benbrud og herefter har været på operationsbordet. Ulykken skete under arbejdet med at klargøre stykket Lulu.

Væggen kunne, ifølge Arbejdstilsynet, have været dødbringende på grund af den store vægt.

Læs også: Frygter forbandelse efter alvorlig teaterulykke

Da ulykken blev optaget af kameraer på scenen, så har Arbejdstilsynet haft mulighed for at se ulykken ske. Arbejdstilsynet har herefter givet Det Kongelige Teater skarpt påbud om at forbedre forholdene, så der er ikke længere er fare for de ansatte.

På videoen kan man se hvordan scenevæggen pludselig begynder at hælde cirka en meter ind over scenen. Væggen hænger sammen med to andre vægge, som blev brugt til at skabe et rum på scenen. Væggene var designet til at skulle vælte væk fra skuespillerne på scenen, som led i en dramatisk effekt.

Men sidevæggen begynder altså, at hælde den modsatte vej. Pludselig vælter den midterste væg bagud og frigør sig fra den hældende sidevæg. Sidevæggen falder herefter ned på scenen og rammer Søren Sætter Lassen, der kvæstes.

Læs også: Kendt skuespiller fik scenevæg over sig: Det skete der med ham

Arbejdstilsynet har herefter vurderet, at væggen udgjorde en stor sikkerhedsrisiko for de deltagende.

Væggene var ganske løst monteret på hinanden og der var ingen sikkerhedsforanstaltning, der gjorde at væggen kun kunne falde væk fra scenen, som var planen.

Arbejdstilsynet oplyser til Det Kongelige Teater, at det overvejer en politianmeldelse af forholdene, udover at teateret påbydes at få sagerne i orden.

Det Kongelige Teater har nu droppet at arbejde med scenevæggene og sat nogle spejle op i stedet.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her