Med skolereformens længere skoledage er det endnu mere presserende at gå gjort noget ved skolernes dårlige indeklima, mener Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Et lummert-varmt klasselokale med dug på ruderne og en stillestående lugt af madkasser og våde sokker. Selvom folkeskolernes dårlige indeklima ikke er nogen nyhed, gør skolereformen med sine længere skoledage det endnu mere presserende at få gjort noget ved problemet.
Sådan lyder vurderingen fra Rasmus Challi, der er specialkonsulent med fokus på undervisningsmiljø og indeklima hos Dansk center for undervisningsmiljø.
»Indeklimaet bliver ikke bedre af, at man bruger rummene mere intensivt og skal være der i længere tid - tværtimod. Når man har en intention om, at eleverne skal være mere på skolen og bruge den mere intensivt, så kræver det også, at rammerne kan rumme det,« siger Rasmus Challi.
Arbejdstilsynet har givet en påtale til 567 skoler, hvilket svarer til næsten hver tredje af de 1.625 skoler, der fik et kontrolbesøg i løbet af 2012 og 2013. Det viser en aktindsigt, som DRs Undersøgende Databaseredaktion har fået fra Arbejdstilsynet. I alt er der 1.918 folke- og privatskoler i Danmark.
»Man kan sige ret kontant, at dårligt undervisningsmiljø giver dårligere læring og trivsel. Hvis temperaturen er for høj, bliver du tung i hovedet, hvis der er støj, kan du ikke høre, hvad læreren siger, og hvis der ikke er ilt nok i lokalet, så er det direkte målbart, at det påvirker læringen,« siger Rasmus Challi.
Han henviser til skolereformens mål om at dygtiggøre de danske elever og påpeger, at det næppe kan ske på de skoler, hvor indeklimaet halter:
»Med den nye reform vil vi gerne have, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det er ærgerligt for eleverne på skolerne med dårligt indeklima, for de har ikke rammerne for at blive lige så dygtige.«
