Skolelederen på Grøndalsvængets Skole i København ser intet formål med at bruge Muhammed-tegningerne i sit undervisningsmateriale, når han ved, at de for nogen kan virke stødende.
Der er mere elegante måder at lære skoleelever om demokrati og ytringsfrihed på end ved at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen.
Det mener skoleleder Thomas Horn på Grøndalsvængets Skole i Københavns Nordvestkvarter, der har omkring 55 procent tosprogede elever.
Reaktionen kommer, efter at Dansk Folkeparti og Religionslærerforeningen har meldt ud, at Muhammed-tegningerne bør trykkes i skolebøgerne. Debatten startede fredag med et forslag fra de Konservative om, at Muhammed-krisen skal være en obligatorisk del af pensum i folkeskolen - partiet lagde dog op til, at den enkelte lærer kan beslutte, om tegningerne skal vises i undervisningen eller ej.
På Grøndalsvængets Skole kan Thomas Horn ikke forestille sig, at én eneste lærer ville vælge at vise tegningerne, da det ifølge ham er så indgroet en del af skolen at tage hensyn til hinanden:
»Jeg kan ikke se målet med at vise tegningerne. Vi ved, det vil virke stødende over for nogen. Vi er en skole, der uddanner i demokrati, næstekærlighed og engagement. Vi er ikke en politisk institution, der skal provokere og frastøde,« siger han og understreger, at det er ikke et hensyn, de tager specifikt til skolens tosprogede elever:
»Det er et hensyn, der også er en del af det demokratiske syn, vi giver vores børn. Accepter forskelligheder, respekter hinanden, brug jeres ytringsfrihed fornuftigt og tænk jer om,« siger han og understreger, at skolen ikke er berøringsangst over for tegningerne.
I og med at elevgruppen på Grøndalsvængets Skole er mangfoldig, synes Thomas Horn ikke, at eleverne behøver Muhammed-krisen for at forstå konfliktens kerne:
»Vi er jo en del af forskellighederne. Vi tager hensyn til hinanden på krys og tværs med hensyn til højtider og spisevaner. Eleverne sidder måske i en klasse med fem-seks forskellige etniske baggrunde, så det er jo hele tiden en del af vores undervisning. Vi behøver ikke et eksempel for at drøfte forskellighederne. Vi tager bare udgangspunkt i den aktuelle hverdag, vi står i,« siger skolelederen.
På Grøndalsvængets Skole er Muhammed-krisen hverken en fast eller forbudt del af undervisningen. Men den kan sagtens blive brugt til at illustrere konflikten mellem Vesten og dele af den muslimske verden, forklarer Thomas Horn.
»Hvis der er en lærer, der ser Muhammed-krisen som det bedste eksempel på konflikten, så kan det være en udmærket idé. Men det kan ligeså godt være, at læreren synes, der var et andet tema, der var bedre at bruge,« siger han.
