De har egentlig pligt til at introducere eleverne for H.C. Andersen, Grundtvig, Blicher og 11 andre danske forfatterskaber på kanonlisten over litteratur, men 59 procent af dansklærerne mener, at det er deres eget valg, hvad de vil undervise i.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hos historielærerne er holdningen hos 46 procent den, at de begivenheder, som kanonlisten for historiefaget indeholder, blot er en inspirationskilde.

Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen.

Undersøgelsen dokumenterer, at VK-regeringens store skolepolitiske mærkesag, de obligatoriske kanonlister for undervisningen i dansk litteratur og historie i henholdsvis 2005 og 2009, ikke prioriteres af lærerne, som i stedet baserer deres undervisning på egen dømmekraft.

- Det er ikke for sjov, at de 14 forfatterskaber er gjort obligatoriske, men fordi de udgør dansk litteraturs skat. Derfor er det en stor fejl, hvis den enkelte lærer synes, at nogle af disse forfatterskaber kan fravælges, siger uddannelsesordfører Mai Henriksen (K) til Kristeligt Dagblad.

Hun vil kalde børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i samråd om sagen.

- Det er måske ikke så overraskende, at jeg som konservativ får tindrende øjne, når jeg hører, at lærere kan finde på at vælge Ludvig Holberg fra. Men jeg vil gerne vide, hvordan ministeren stiller sig, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Undersøgelsen viser, at 61 ud af 291 dansklærere fx udelader Ludvig Holberg. Et andet obligatorisk forfatterskab, Peter Seeberg, udelades af hver tredje, og det overrasker formanden for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge.

- Det er da pinligt, hvis nogle dansklærere bare synes, kanonlisten er et tagselvbord. Men det undrer mig, hvis lærerne er holdt op med at bruge de forfatterskaber, fordi de er gjort obligatoriske. Så revolutionære har lærerne trods alt aldrig været, siger han.