Som en del af folkeskolereformen skal skolerne styrke deres samarbejde med lokalsamfundet. Det betyder blandt andet, at flere gårde får besøg af skoleklasser.

På en af de dage, hvor efteråret begynder at vise sig, og vinden rusker i træer og stilladser, er 7. klasse fra Himmelev Skole i Roskilde taget på landet. Derud, hvor man om sommeren misunder idyllen, og om vinteren er glad for, at man ikke selv skal rydde vejene for sne.

Her ligger Stensbølgård med rig mulighed for at se et økologisk landbrug i al sin pragt med både høns, køer, grøntsager og gårdkatte og emmer selv på denne blæsende oktoberdag af idyl – sneen er jo ikke faldet endnu.

7. klassen er taget på gårdbesøg som del af den åbne skole, der blev indført med skolereformen sidste år. I store træk skal den åbne skole i højere grad bringe lokalsamfundets ressourcer og potentialer i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag, der eksempelvis kan samarbejde med det lokale erhvervsliv eller idrætsforeninger, så eleverne frem for at læse om køer kommer ud og klapper dem.

»Vi tager på gårdbesøg, fordi det understøtter den teoretiske gennemgang af det faglige rigtig godt,« fortæller Mette Ebstrup, der underviser 7. klasserne i biologi og geografi.

Om end det er en kold fornøjelse at stå på de vindblæste marker, synes de fleste at kunne lide at se dyrene i deres rette element, og der bliver grint, da køerne af rød dansk malkerace bliver nysgerrige og napper til jakkeærmerne, da vi besøger dem på deres græsmark.

Netop gårdbesøg er en af de muligheder, som skolerne i højere grad er begyndt at benytte sig af i forbindelse med åben skole. Nye tal fra Landbrug og Fødevarer viser, at de i skoleårets to første måneder, august og september, har oplevet en stigning i antallet af bookinger på 36 procent.

Antallet af bookede gårdbesøg var per 1. oktober i år 8.267 mod 6.062 på samme tidspunkt sidste år. Det samlede antal gårdbesøg for hele sidste skoleår lyder på 19.324. Danmarks Idrætsforbund har det sidste år også oplevet en stigning på 300 samarbejder mere mellem skoler og idrætsforeninger.

For Kirsten og Johan på Stensbølgård er det deres første sæson med skolebesøg, men der er ingen tvivl om, hvorfor det er vigtigt for dem, at eleverne kommer på besøg.

»Jeg synes, det er rart at få folk ud at se noget landbrug, fordi jeg synes, der er blevet et alt for stort skel mellem by og land. Der er mange, der slet ikke ved, hvad der foregår herude på landet,« siger Kirsten Sivertsen, da vi har søgt ly mod vinden i deres nye gårdbutik.

Ser det i virkeligheden

Både lærer og elever er også glade for at komme ud i den virkelige verden og se, hvordan tingene foregår, da det giver mere, end hvis man blev hjemme på skolerne.

»Det er ret hyggeligt, og så lærer vi også meget mere af det, end hvis vi bare sad inde i klasseværelset og kiggede i en bog. Kirsten fortalte rigtig meget om, hvordan dyrene var,« Simone Kvist Andersen.

»Skoledagene føles kortere, og man kommer selv ud og oplever og ser det, som det faktisk er,« siger Ulrikke Duus Christensen.

»Ja, og så har man jo prøvet at se, hvordan det er, i stedet for at læse det i en bog,« nikker Filippa Boye Jensen.

Alle tre piger går i 7. b. og er 13 år.

På Stensbølgård får de i bogstaveligste forstand syn for sagen. Her klapper de og deres klassekammerater køer, fodrer høns og får lov at smage majs frisk direkte fra planten på majsmarken bag hønsenes indhegning.

Læreren, Mette Ebstrup, forklarer også, at besøgene understøtter det faglige godt og giver mening i forhold til det, der gennemgås i klassen og ikke længere bare er teori.

Forskning viser, at den praktiske tilgang er god i forhold til læring. Forsknings- og udviklingschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, forklarer nemlig, at hele rationalet bag åben skole er at tilvejebringe læringsmiljøer, der er anderledes end dem, man kan skabe på skolerne.

»I stedet for at høre om en gårdproduktion, så føler man, at man bruger viden på en anderledes måde, når man kommer ud og oplever den, og så lærer man simpelthen mere,« siger han og påpeger også, at man på den måde udnytter nogle af de ressourcer, der ligger uden for skolen.

Logistiske udfordringer

Når 7. årgang fra Himmelev Skole som en del af åben skole skal af sted på gårdbesøg medfører det dog også nogle udfordringer af især logistisk grad, hvor meget af undervisningstiden risikerer at skulle gå til transport.

»Og så at vi har et skema, hvor det er lektionsopdelt med ofte kun 45-50 minutter til et fag. Det betyder, at man tager tiden fra de andre lærere og deres fag, hvis man tager på tur. Alligevel gør vi det, da vi synes det giver mening og et positivt udbytte for eleverne,« siger Mette Ebstrup og understreger, at hun overordnet kun ser fordele ved åben skole.

Andreas Rasch-Christensen er enig.

»Det lyder logisk, men der er meget logistik omkring planlægning. Derfor skal det interne samarbejde på skolen fungere i de enkelte teams, og hvis det gør det, kan man udnytte set,« siger han.

Han understreger desuden vigtigheden i, at der hele tiden arbejdes med målene for øje.

»Man har reelt først arbejdet med den åbne skole i det øjeblik, skolen tilvejebringer nogle læringsmiljøer, som eleverne lærer mere af. Det mål skal hele tiden være omdrejningspunkt, for ellers bliver det bare en struktur, som man implementerer.«

På Stensbølsgård er besøget ved at være slut, og klassen skal nå bussen. Tre forskellige faktisk. En af de logistiske udfordringer.