Skoleændringer får lærere til at kvitte jobbet

Skolelærernes udsigt til en ændret hverdag med ændrede arbejdstidsregler og nye timetal har fået flere lærere til at søge nye job eller gå tidligere på pension.

Flere lærere har forud for den kommende folkeskolereform og indførelsen af de nye arbejdstidsregler valgt at lede efter nyt arbejde eller gå på pension før tid.

Sådan lyder det i en rundringning, som Berlingske Nyhedsbureau står bag, til flere lærerkredse.

Frederiksberg Kommunelærerforening har konstateret 12 opsigelser som følge af ændringerne på skoleområdet, mens flere kredse melder om en stigende lyst til at undersøge mulighederne for at gå på pension.

»Det gælder i særdeleshed de erfarne lærere, men også de unge. For nylig talte jeg med nummer 12 lærer, som sagde, at han havde sagt op,« siger Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Kommunelærerforening.

Kun få lærerkredse har tal på, hvor mange der har lagt skolekridtet på hylden på grund af de nye forhold. Men stort set alle adspurgte kredsformænd beretter om en stigning i henvendelser om pensionsberegninger.

»Der i hvert fald 30 til 40 procent flere henvendelser fra folk, der vil have set på deres pension, end sidste år,« siger Kenneth Nielsen, formand for Esbjerg Lærerforening.

Antallet af lærere, der har valgt at søge væk fra folkeskolen, er dog stadig relativt lavt. Men der tegner sig en kedelig udvikling, lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Lærerne laver allerede i dag et fuldtidsjob og knokler løs. De folk, jeg har mødt, siger, at de ikke føler, at de kan arbejde kvalificeret under de nye forhold,« siger Anders Bondo.

Efter forårets lærerlockout og regeringsindgreb viste en undersøgelse fra DR Nyheder, at knap halvdelen af de danske lærere overvejede at droppe lærerfaget.

De danske lærerkredse, som Berlingske Nyhedsbureau har været i kontakt med, peger også på, at især lockouten har været med til at få flere lærere til at overveje karrieren.

»Først og fremmest, så føler man sig meget trådt på med lockouten og lovgivningen. Sikkert meget mere end selve folkeskolereformen. Jeg havde håbet, at tiden læger nogle sår, men det virker det ikke til,« siger Flemming Ernst, formand for Hvidovre Lærerforening.

»Nogle er stadig meget berørt af det, de føler, er en mistillidsdagorden,« siger Regitze Flannov fra Fjordkredsen i Frederikssund.

Spørgsmålet er også, hvad der vil ske, når skolereformen først træder i kraft. Lærernes kredsformænd håber på det bedste, men der er bekymring for, at der kan komme flere opsigelser eller pensioneringer.

»Der er stadig mange bekymringer for, om det her kan fungere,« siger Flemming Ernst.

Læreropsigelserne kommer ikke bag på formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) Løn- og Personaleudvalg og chefforhandler for KL under lærerkonflikten i foråret, Michael Ziegler (K). Men udviklingen vækker ikke afgørende bekymring.

»Når man når 1. august, så tror jeg, man vil opdage, at det ikke var så slemt, som man forestillede sig. Men det er klart, at på alle arbejdspladser er usikkerhed og forandring ofte ikke rart,« siger Michael Ziegler.

Danmarks Lærerforening mener ikke, at situationen vil ændre sig efter sommerferien, da lærerne allerede kan se, hvordan de nye arbejdsforhold vil være.

»Sagen er bare, at man godt ved, hvordan det er at undervise 26 elever, og hvor meget energi, det kræver at undervise, være velforberedt og følge op på undervisning. Hvis der kommer tre lektioner mere, kan man godt forestille sig, at det er en arbejdssituation, som ikke dur,« siger Anders Bondo Christensen.