Derfor kan det virke helt komisk, at SKAT har bestemt, at der er nogle bogstavkombinationer, der er for meget for de danske øjne at se på.

Metroxpress kan fredag fortælle, at SKAT ikke tillader visse bogstavkombinationer, når du indregistrerer din bil på SKATs motorcentre - hvor du skal vælge to bogstaver efterfulgt af tre tal.

Èt af de forbudte bogstavspar er kombinationen 'BH'. Det er ifølge SKAT alt for stødende for danskerne at se på.

- Siden 1976 har forskellige bogstavkombinationer været spærret, fordi de blandt andet kan virke stødende, lyder det fra underdirektør i SKAT, Richard Hanlov, til metroxpress.

Udover 'BH' er der syv andre kombinationer, som er forbudt - udover bogstaverne Æ, Ø, Å.

De syv andre er EU, DK, FF, RF, KF, KZ og SS. De to sidste - 'KZ' og 'SS' er ifølge SKAT et levn fra Anden Verdenskrig, imens FF, RF og KF er skyggenumre til fx brand- og lufthavnskøretøjer.