Autoforhandler Thomas Brix fik konfiskeret sin bil af Skat, fordi han nægtede at betale 600.000 kroner, som han uretmæssigt blev afkrævet på grund af seks rammer øl og vin i bilen

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) blæste for halvandet år siden til kamp mod Skats bøllemetoder. Nu skulle retssikkerheden i centrum efter flere skandalesager, hvor Skat blandt andet truede almindelige skatte­borgere til at makke ret.

I dag kan BT dog afdække, at retssikkerheden stadig halter. Det sker i en sag, som en advokat kalder ‘absurd’, og som den forurettede borger og bilforhandler Thomas Brix kalder ‘chikane’ og ‘bøllemetoder’.

Centralt i sagen står blandt andet seks rammer øl, som Thomas Brix havde i sit bagagerum, da en medarbejder fra Skat gav ham valget mellem at betale 600.000 kroner på stedet eller få sin bil – som han lige havde købt for ca. 300.000 kroner – beslaglagt for mistanke om snyd med registreringsafgiften.

»Jeg troede egentlig, at man havde forsøgt at gøre op med Skats bøllemetoder for at sikre borgernes retssikkerhed. Men det er ikke tilfældet her. Tværtimod. Jeg bliver mistænkeliggjort og frataget min mulighed for at drive min forretning, bare fordi en nidkær skattemedarbejder ikke gider at høre min forklaring,« siger Thomas Brix, der er 37 år og ejer Vordingborg Autohandel.

Den opsigtsvækkende sag tager sin begyndelse den 16. januar i år, hvor Thomas Brix henter en BMW i Tyskland til en kunde. På vej hjem tager han – som altid – færgeoverfarten Puttgarden-Rødby. Denne gang har han dog lidt tid tilovers, inden han skal om bord, og derfor vælger han at købe nogle rammer øl, lidt vin, tre flasker vodka og noget chokolade ind i en bordershop.
Efter færgeoverfarten bliver han stoppet af en politibetjent, som undrer sig over, at bilen er på prøveplader.


Det har Thomas Brix prøvet før, men han får altid lov til at køre videre, når han fortæller om og dokumenterer sagens rette sammenhæng. Men efter at have set øllet og vinen i bagagerummet ringer betjenten til en medarbejder i Skat, der slår fast, at han med sine indkøb pludselig har gjort sig skyldig i ‘at bruge en uindregistreret bil til godstransport’.

Derefter får han et ultimatum: Enten skulle han afgive bilen, eller også skulle han lægge 400.000 kroner i registreringsafgift og 200.000 kroner i bøde, altså samlet 600.000 kroner.

»Hele samtalen med kvinden fra Skat var envejskommunikation, og jeg fik slet ikke et ord indført. Selvom jeg forklarede sagens sammenhæng, så var der ingen lydhørhed. Det er enormt krænkende at få valget mellem at få bilen beslaglagt eller betale 600.000 kroner,« siger Thomas Brix, der allerede dagen efter havde en aftale med Skat om et toldsyn, så bilen kunne registreres efter gældende danske regler.

Men det argument gad skattemedarbejderen ikke høre på.

Thomas Brix nægter at betale de 600.000 kroner, da han mener, at der er tale om en fejl. Derfor blev bilen konfiskeret, og det samme gør hans prøveplader.

»Jeg er mildest talt i chok over, at det i et retssamfund kan lade sig gøre at opføre sig sådan over for en helt almindelig borger og selvstændig erhvervsdrivende, bare fordi jeg vælger at tage forbi bordershoppen og købe lidt øl og vin. Men det betyder jo ikke, at jeg pludselig driver godstransport eller snyder med registreringsafgiften,« siger Thomas Brix, der i øvrigt hverken har skatterestancer eller plettet straffeattest.

For at få sin bil tilbage må Thomas Brix gå rettens vej, og en måned senere bliver han frifundet ved Retten i Nykøbing Falster for snyd med registreringsafgiften, og beslaglæggelsen bliver ophævet.

Men han får ikke sin bil og sine prøveplader tilbage, for Skat vælger at anke dommen til Landsretten, som den 2. marts stadfæster byrettens dom.

»Ikke nok med, at de krænker min retssikkerhed ved at tage min bil. Skat trækker det også i langdrag ved at anke, så jeg hverken kan få min bil eller mine prøveplader. Det føles som decideret chikane. Egentlig troede jeg ikke, at sådan noget kunne foregå i Danmark,« siger Thomas Brix.

»Desuden var skattemedarbejderen ubehøvlet. Hun sagde blandt andet, at ‘jo længere tid, jeg opholder hende ved telefonen, jo længere tid vil sagen tage’. Hun havde en meget arrogant opførsel,« siger Thomas Brix.

Af skattemedarbejderens notat til byretten fremgår det derudover, at hendes råd til Thomas Brix var, at han kunne ‘anmode om at få køretøjet solgt på auktion’, så registreringsafgiften kan blive betalt’.

Og sagen stopper ikke her. Skat har stadig hans prøveplader, som er i såkaldt karantæne i et halvt år, og det har stor betydning for hans forretning. Desuden er bilen ‘blokeret’ således, at han ikke kan give den videre til kunden. Og hvornår blokeringen stopper, ved hverken Thomas Brix eller hans advokat Christian Falk Hansen, der er partner i advokatfirmaet TVC.

»Det er efter min opfattelse helt absurd, at man opretholder inddragelse af prøvepladerne og karantæneperioden, når Østre Landsret har fastslået, at beslaglæggelsen var ganske uberettiget,« siger han.
Han mener ikke, at sagen er et retssamfund værdig:

»Det er totalt usaglig sagsbehandling og helt uanstændig behandling af en borger, som passer sit lovlige arbejde og aldrig har skyldt en krone i skat eller afgifter,« siger han.

Hos Skat kan man ikke udtale sig i en konkret sag, men til BT siger Per Jacobsen, der er  underdirektør i Skat, at Skat skal være påpasselige med at beslaglægge biler:

»Beslaglæggelse er et redskab, vi som myndighed kan anvende, men vi skal selvfølgelig også være påpasselige med at taget det i brug. Og nu er retssystemet skruet sådan sammen, at sagerne kan efterprøves. Og taber vi sager i retten, giver det anledning til, at vi vurderer, om de er håndteret godt nok, lærer af det og undgår lignende sager,« siger Per Jacobsen, der ikke må udtale sig i den konkrete sag.

Så dommen i sagen med Thomas Brix får konsekvenser for, hvordan I håndterer beslaglæggelser?

»Vi læser også dommene, og det tager vi ved lære af, så vi ikke rejser en lignende sag en anden gang. Vi har intet ønske om at lave indgribende foranstaltninger uden særlig grund,« siger han

Noget kunne tyde på, at I har nogle medarbejdere, som er en tand for nidkære. Hvad siger du til det?

»Generelt arbejder vi med at have en professionel adfærd, og vi retter ind i forhold til den retspraksis, der er.«