Regnen jog ikke festivalgæsterne væk

Skanderborg Festival sætter ny rekord

  • Smukfest 2011

    På trods af regn kan Smukfest glæde sig over, at 2011alligevel bød på rekordomsætning til den festivalen. (Foto: Claus Bech) Se stort billede

  • Skanderborgfestivalen

    På trods af regn kan Smukfest glæde sig over, at 2011alligevel bød på rekordomsætning til den festivalen. (Foto: Martin Ballund / Scanpix 2011) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Danmarks smukkeste og roligste festival kan trods en regnvåd start se frem til ny rekordomsætning.

Længe før skovfesten slutter søndag i Skanderborg med Tom Jones, kan festivalen se frem til et nyt rekordår med en omsætning over sidste års 122 millioner. Sådan lyder vurderingen fra talsmand Poul Martin Bonde.

- Til og med lørdag har vi omsat for mere end hele festivalen sidste år. Afhængig af søndagen runder vi i år formentlig de 125 millioner kroner inklusive billetindtægterne, siger han og fortsætter:

- Dermed er det på alle måder et rekordernes år. For samtidig har vi heller aldrig brugt så mange penge på at ændre på festivalplads og campingarealer som i år. Alene på den konto er der brugt mindst 30 millioner kroner.

De øgede indtægter skyldes blandt andet, at festivalen i år småstartede allerede mandag og for alvor onsdag. Dertil kommer prisstigninger på blandt andet øl, som publikum sidste år kvalte 275.000 af. Plus 160.000 liter fadøl.

Alligevel er det sket i den ikke-voldelige ånd, som festivalen vægter højt, melder politiet. De har i år haft særligt fokus på euforiserende stoffer samt på ordensbekendtgørelsen med for at forhindre, at stoffer og almindelig chikane udvikler sig til værre typer af kriminalitet.

I politiets notesbøger står blandt andet 75 sigtelser for besiddelse af stoffer fra hash, svampe, amfetamin og LSD mod 15 sidste år. Fire er sigtet for hashhandel.

- Det skyldes ikke flere stoffer på festivalen i år men en større indsats fra vores side, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen.

Dertil kommer under en håndfuld voldssigtelser og 22 sigtelser for at genere andre, heraf 11 for straffelovsovertrædelser. Den værste sag var en narkopåvirket person, der har sparket en anden i hovedet.

- Der er tale om et absolut flot voldstal, som festivalen godt kan være bekendt. Især i betragtning af, at man har samlet 50.000 plørefulde mennesker på så lille et område, siger Frits Kjeldsen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: