Danskere som hamstrer dagligvarer i det lokale supermarked eller benzin ved tankstationen.
Det er blandt billederne, som mange danskere formentlig stadig har i hovedet, når de tænker tilbage på storkonflikten i 1998, der i medierne fik navnet 'Gærkrisen'.
Og vi står over for en mulig gentagelse, når stemmerne fra urnerne bliver offentliggjort 12.15 på et pressemøde. Her har lønmodtagere og medlemmer af LO, 3F, HK, FOA og Dansk Metal stemt om en ny overenskomst. Her lyder et af kritikpunkterne fra nej-siden, at den nye overenskomst gør det muligt, at medarbejdere kan få en times ekstra arbejde om dagen i perioder.
BT har talt med arbejdsmarkedsforskerne Bent Greve fra Roskilde Universitet og Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, som har ridset de mulige scenarier op.
Det bliver et ja: Så er man blevet enige om vilkårene for de næste tre år. Der er dog tale om en såkaldt minimallønsoverenskomst. Det betyder, at der vil påbegynde en række lokale forhandlinger for lønmodtagerne. Men overenskomsten danner rammen om, hvad man som minimum kan forvente som lønmodtager på privatmarkedet.
Det bliver et nej: Så vil det resultere i en strejke fra lønmodtagerne. Før strejken som i givet fald vil blive påbegyndt tirsdag i næste uge, kan der foregå forhandlinger. Hvis parterne ikke selv kan komme frem til en løsning, så kan Folketinget vælge at gå ind i sagen, som regeringen også gjorde i 1998 efter 11 dages strejke. Og via et lovforslag vedtage en ny overenskomst for lønmodtagerne.
Hvor mange stemmer skal der så til for at få et ja eller nej igennem?
Der er rapporteret om høje stemmeprocenter hos de forskellige fagforeninger, og det kan gøre det hele meget mere spændende for de implicerede. Hvis over 40 procent af de stemmeberettigede har stemt, så skal der et almindeligt flertal fra nej-siden til, før der kommer storkonflikt. Men hvis under 40 procent har stemt, så skal nej-siden bestå af 25 procent af det samlede antal medlemmer, hvilket generelt ville være sværere at opnå.
»Jeg tror, det bliver meget tæt. Jeg tør næsten ikke give et bud på, om det bliver det ene eller det andet. Men jeg tror, at det hælder til et ja,« siger Bent Greve.
Den vurdering er Flemming Ibsen enig i. Begge forskere fortæller om en situation, hvor både ja og nej-siden, som noget nyt har ført kampagner på de sociale medier. Men effekten af disse er svær at spå om.
Men hvad betyder det så for dig? Hvis de knap 600.000 lønmodtagere vælger at takke nej til overenskomsten og beslutter sig for at strejke?
»Danskerne kommer til at opleve et lidt andet hverdagsbillede. Lønmodtagerne, der strejker, får en indkomstnedgang og virksomhederne kan også blive ramt, fordi de ikke kan levere deres vare. Der er en hel del på spil. Der vil opstå mangelsituationer, fordi transportområdet også bliver ramt,« siger Flemming Ibsen.
Bent Greve supplerer:
»Strejken er ubehagelig og kan koste penge for begge parter, men den kan køre i nogle uger, uden at det for alvor rammer store, vitale samfundsfunktioner. Der er en risiko for, at der vil opstå en mangelsituation på et tidspunkt. Men det er her, at Folketinget så vil overveje, om de skal foretage et indgreb. Mit bedste råd er: Kommer der en strejke, skal man have ro på,« siger arbejdsmarkedsforskeren og fortsætter:
»Der er en tilbageholdenhed for, at regeringen griber ind. Men der kan opstå situationer, hvor man tidligere har set nogle blokere for adgang til benzin og olie. Der vil man nok sige, at det kan man ikke leve med. Det er for risikabelt for den danske økonomi.«
Derudover så vil en potentiel strejke først starte i næste uge, hvorfor danskerne vil nå at kunne væbne sig.
I 1998 valgte politikerne at gå ind i storkonflikten efter 11 dage.
