Nu vokser sagen om Skat Københavns stærkt kritiserede behandling af den 56-årige iværksætter Mette Bacher.
BT kan i dag afsløre, at Skat København den 21. maj 2010 afgjorde, at Mette Bacher skulle betale en restskat på 2,8 mio. kr. for skatteåret 2006 uden at have undersøgt sagen til bunds og skaffet afgørende dokumentation for skatten. På det tidspunkt havde Skat ellers haft over et år til at vurdere sagen.
Et hidtil ukendt telefonnotat i sagen viser, at sagsbehandleren i Bacher-sagen angiveligt var så usikker på, om afgørelsen var korrekt, at vedkommende den 10. juni 2010 kontaktede både Herlev Kommune og Tinglysningen for at skaffe såkaldte ’kontroloplysninger’ om sagen. Det vil sige tre uger efter skatteregningen var sendt af sted til Mette Bacher.
Vandt i Skatteankenævnet
I 2011 vandt Mette Bacher i Skatteankenævnet og fik restskatten på 2,8 mio. kr. sløjfet.
Skatteekspert Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet mener, den nye oplysning gør Skat Københavns sagsbehandling endnu mere grotesk.
Har du oplevet problematisk sagsbehandling i forbindelse med din Skat? Skriv til tnk@bt.
- Det er dybt kritisabelt, at Skats medarbejder ikke har undersøgt sagen til bunds inden afgørelsen. Ifølge skatteforvaltningsloven skal Skat have grundlaget for afgørelsen i orden, inden akterskrivelsen sendes til borgeren, og det er tydeligvis ikke sket her, siger Thomas Rønfeldt.
Helt konkret drejede skattesagen sig om, at Mette Bacher havde selvangivet et salg af sin families grund som erhvervssalg, og dermed skulle hun blot beskattes med 25 procent af gevinsten. Men den gik ikke. Skats sagsbehandler ville ikke anerkende salget som erhverv, men som en personlig indkomst med en langt højere skatteprocent.
Bebygget eller…
Skat henviste til, at grunden var ubebygget, og i en tidligere sag er det blevet slået fast, at salget af en ubebygget grund ikke er en erhvervs-indkomst.
Mette Bacher og hendes revisor havde dog inden afgørelsen 21. maj 2010 fremvist både BBR-meddelelser og fotos, der dokumenterer, at der inden salget var bebyggelse på grunden. En grund Bachers far i øvrigt havde brugt til erhverv siden 1946.
Men tre uger efter afgørelsen var taget om restskatten, ringede sagsbehandleren alligevel til Herlev Kommune og Tinglysningen for at undersøge matrikelnumrene på grunden. Af telefonnotatet fremgår ikke, hvad Herlev Kommune oplyser til Skat, men Tinglysningen oplyser, at der ikke er en særskilt bygning på grunden. Men det fremgår ikke, om kommunen eller Tinglysningen har undersøgt, hvordan forholdene var i 2006, da Mette Bacher solgte grunden.
Da Skatteministeriets borgerambassadør halvandet år efter undersøger hele sagsforløbet, kommer det ligeledes frem, at sagsbehandleren havde holdt det ’hemmeligt’, at det var nødvendigt at efterkontrollere, om afgørelsen var korrekt.
Registreret et år for sent
Borgerambassadøren kunne i Skats sagsbehandlingssystem se, at det først var registreret den 4. juli 2011 - altså et år for sent. I øvrigt under en uge efter Bacher havde klaget til skattedirektør Erling Andersen.
Thomas Rønfeldt mener, det er åbenlys fejlagtig sagsbehandling.
- Når sagsbehandleren ikke noterer telefonnotatet i sagsbehandlingssystemet, så har borgeren jo ingen muligheder for at få aktindsigt i sin egen sag. Det er meget kritisabelt, siger Thomas Rønfeldt.
Erling Andersen har igennem Skats presseafdeling sendt en mail, hvor han oplyser, at sagsbehandlerne i Skat København har fået indskærpet, at de skal ’følge retningslinjerne for korrekt sagsbehandling’, ’overholde sagsbehandlingstiderne’, og ’sagligt og grundigt vurdere sagen, hvis skatteyder ønsker en ny sagsbehandler’.
Ellers har Erling Andersen ingen kommentarer.
