En kritisk sygdom er ikke altid alene om at ødelægge liv. Forsikringsselskaberne har i flere tilfælde nægtet at udbetale erstatning til patienter, som ikke har en diagnose, der passer ind i forsikringsselskabets system – de såkaldte ’positivlister’. Forsikringselskab siger, at en bøjning af reglerne vil betyde højere priser for alle kunder.

Sonja er 35 år gammel og vejer 35 kg. Hun lider af en sjælden tarmsygdom, som har sat lægerne til vægs – de ved ikke, hvad de skal stille op. I to uger har Sonja Dahl Lose båret rundt på beskeden: 'Vi kan ikke gøre mere for dig, Sonja'.

»Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg har tilbage,« siger Sonja Dahl Lose.

For Sonja Dahl Lose skulle de forsikringsselskaber, som hun hele sit liv har betalt ind til, blot sætte et hak i en boks og udbetale de penge, som kunne forsøde hendes restende dage en smule. Har man tegnet en kritisk sygdoms-forsikring, får man udbetalt 100.000 kr. fra sin pensionsordning, hvis uheldet er ude. Men forsikringsselskaberne nægtede.

»Jeg har den samme dødsdom, som én der har kræft. Men jeg kan ikke få hjælp, fordi jeg ikke er på en speciel liste over sygdomme. Alle forsikringer nægtede at betale erstatning, fordi vi ikke kan krydses af på deres liste. Jeg synes, det er fuldstændig rystende,« siger Sonja Dahl Lose.

Forklaringen ligger i den såkaldte ’positivliste’, som forsikringsselskaberne har.

»Forsikringsselskaberne har en såkaldt ’positivliste’, som omfatter en række kritisk sygdomme, men hvis den pågældende sygdom ikke står på den liste, så afviser de at betale erstatning,« siger forsikringsmægler Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad.

Sonja Dahl Lose ved ikke, hvor lang tid hun har tilbage. Hun har fået en kritisk uhelbredelig sygdom. Derfor kæmper hun nu for at udbrede kendskabet til den situation, man kan befinde sig i, når man lider af en sjælden sygdom.

»Jeg tudede i en time efter, jeg fik afslag fra forsikringsselskabet – de var simpelthen så hårde i deres tone og afslag. Vi er flere, der har specielle sygdomme, men vi passer ikke ind i en boks, og hvis du ikke har en diagnose, så er man fuldstændig overladt til sig selv.«

Ingen hjælp fra de private forsikringsselskaber

57-årige Hanne Andreasen fik konstateret kronisk hjertesvigt tilbage i juli 2015. Her blev hun indlagt, men lægerne valgte ikke at operere, i stedet får hun en række piller, som hjælper og aflaster hjertet. Hanne Andreasen er livsvarigt syg. Hun er afhængig af den medicin, som får hendes hjerte til at fungere. Men ligesom Sonja Lose, så kan Hanne heller ikke få nogen erstatning. Hverken fra hendes private- eller arbejdsforsikring.

»Jeg synes, det er dybt forkert. Man burde have et mere fleksibelt system. Der burde være en instans, som har medicinsk baggrund, der ved, om den pågældende sygdom er livstruende og kronisk i stedet for en liste fra et forsikringsselskab,« siger Hanne Andreasen.

Hanne Andreasen var sygemeldt i næsten fire år. I den periode var hun kun på sygedagpenge i et år, men her kunne erstatningen have været et plaster på såret. Hun synes, det er chokerende, at man betaler til forsikringer, som ikke dækker.

»Jeg er vred over, at man har så snævert et syn på sygdomme. Og det virker som om, man stikker folk blår i øjnene. Det kan ikke passe, at man skal stå med det ene ben i graven, før man kan få erstatning,« siger Hanne Andreasen.

Et spørgsmål om dækning

BT har spurgt seniorøkonom hos forsikringsselskabet PenSam Søren Dijohn, hvorfor de opererer med de såkaldte positivlister. Han oplyser, at det er for at kunne gøre forsikringen så konkret som muligt og dermed minimere risikoen for, at kunden og selskabet står med en forskellig opfattelse af, om der er dækning. Men at der er forskel fra selskab til selskab på, hvilke sygdomme der er forsikret, samt forskellige krav til diagnosen for den enkelte kritiske sygdom.

Hvis man af lægerne får at vide, at man er så kritisk syg, at de ikke længere kan gøre noget, men sygdommen ikke er på jeres 'positivliste', hvorfor nægter I så at udbetale forsikring?

»Ingen kritisk syge bør gå glip af en forsikringsudbetaling, som de har ret til ved visse kritiske sygdomme. Derfor søger vi for at kunder, der rammes af en kritisk sygdom automatisk bliver gjort opmærksomme på, at de kan være berettiget til en udbetaling fra PenSam Forsikring. Forsikringen dækker specifikke diagnoser. Sådan er det hos os, og sådan er det i hele branchen.«

Men burde I ikke dække alle sygdomme?

»Vi har en generel diagnose, der ofte ville kunne dække i ovenstående situation. Vi dækker således også, hvis en kunde har fået en diagnose, der ikke står på ”positivlisten”, og det er en terminal sygdom dvs. en fremskreden eller hurtigt udviklende uhelbredelig sygdom, hvor diagnosen er stillet i forsikringstiden, og hvor forventet restlevetid trods lægelig behandling maksimalt er 12 måneder.«

Hvorfor er der ikke mulighed for at bøje reglerne, så der kan udbetales erstatning, når en person lider af en sjælden sygdom, der er ligeså livstruende eller kritisk som eksempelvis kræft-sygdomme?

»I PenSam er det de kundevalgte forbrugergrupper, der tager de endelige beslutninger om, hvilke områder af kritisk sygdom der skal være dækket. Her er positivlisten det bedste redskab til at afveje, hvad der skal være dækket og til hvilken pris. Forsikring ved visse kritiske sygdomme er en del af pensionsordningen, og bruger man flere penge på forsikringen, så er der færre til alderspension.«

»Hvis man bøjede reglerne, så man får udbetaling, selv om der ikke er dækning ifølge betingelserne. Det ville ramme alle kunderne i form af en forøget pris og dermed en lavere alderspension.«