Torsdag blev en journalist fra Agence France-Presse news agency dræbt ved et attentat i Afghanistans hovedstad, Kabul. Og det har rørt den kendte TV2-korrespondent Simi Jan, der kendte den dræbte journalist, Sardar Ahmad.

- Jeg ville have ønsket mine afghanske og iranske venner glædelig nawrooz (persisk nytår). Men er i stedet knust over, at endnu en ven i går (torsdag, red.) aftes blev slået ihjel i Kabul, da angrebet mod det fem-stjernede hotel Serena fandt sted, skriver Simi Jan på sin Facebook-profil og uddyber.

- Sardar var en modig, intelligent og sød journalist, der fejrede Nawrooz med sin familie på Serena. Terrorister slog ham, hans kone og to unge døtre ihjel. Hans søn ligger i koma på hospitalet. En tragedie. Jeg kan ikke sætte ord på tabet. Og beder til, at Gud holder hånden over Afghanistan.

Sardar Ahmad blev dræbt torsdag aften på Serena hotel, da fire bevæbnede teenagere lykkedes med at trænge ind på hotellet, hvor de skød omkring sig og dræbte også Sardars kone og hans to børn. Hans tredje barn er i øjeblikket på hospitalet og kritisk tilstand, skriver AFP.