Siden har medier i Kina, England, Frankrig, Spanien, USA og Canada bragt historien om det, der formodes at være verdens første rustvognscykel.
- Det er stort, det har været en rigtig fin oplevelse, siger Sille Kongstad selv om den internationale omtale af hendes cykel, som hun selv har fået ideen til.
Herhjemme har Sille Kongstads cykel også vakt opsigt og medierne har stået i kø for at høre, hvordan hun har fået ideen til den opsigtsvækkende cykel, der i sidste weekend havde sin første begravelse.
Blandt andet har Sille Kongstad været i P4 København, Radio 24/7, Go' Morgen Danmark, Tv2 Lorry og TV-avisen for at fortælle om hendes cykel. Det har affødt en del reaktioner på cyklen, der skal køre med kister på Københavns cykelstier. Langt de fleste reaktioner har været positive, men der har også været enkelte kritikere i blandt.
- Der er nogen, der har kritiseret, at det er respektløst overfor den døde. Men det er jo familierne selv, der har bestemt, at de skal herfra med min cykel. Så det synes jeg ikke giver så meget mening, siger Sille Konstad, der ejer begravelsesforretningen Bededamerne.