Hvordan kan det være, at alle skoleledere og lærere mener, at lige præcis deres skole har styr på en antimobbe-politik - og at problemer med mobning alligevel aldrig har været større?

Det fik borgerne i Hedensted måske et eksempel på, da danseren Silas Holst gæstede Hedensted Centeret i torsdags. Om eftermiddagen deltog 663 elever fra byens 7.-9. klasser og 30 lærere i hans foredrag mod mobning 'Tal højt om det' om eftermiddagen. Et foredrag hvor han fortæller om, hvordan han selv kom ignnem mobningen, og hvordan han kom videre og fik opbygget sit selvværd ved at tale højt om mobningen.

Om aftenen gentog han foredraget for forældrene med fokus på, hvordan forældre kan være med til at stoppe mobning. Her mødte kun 150 forældre op.

Under eftermiddagens i øvrigt meget populære foredrag fortalte Silas Holst bl.a. de unge mennesker om en 13-årig norsk pige, der har begået selvmord på grund af mobning. Mens han fortæller den tragiske historie, begynder fem piger at fnise, fortæller en af arrangørerne Vivi H. Nielsen Mathiasen fra Hedensted Event.

»Silas beder dem lade være med at grine. Og han gentager det, da det ikke hjælper. De fortsætter. Så siger han, at nu vil han lige gå ned og tage noget vand, mens de stopper. Men de fortsætter, da han kommer tilbage på scenen. Derefter går han ned til pigerne og spørger den midterste af de fem piger, hvad hun hedder. De andre piger svarer for hende, og han beder hende om at sætte sig et par rækker frem ude i siden af salen. Hans mening var at skille pigerne ad. Det gør hun så,« fortæller Vivi H. Nielsen Mathiasen.

Hun ser også, at en lærer træder et par skridt frem, mens det hele sker - men vælger så ikke at gøre noget. Det tolker Vivi H. Nielsen Mathiasen som om læreren har vurderet, at der er styr på situationen.

Og så fortsætter Silas Holst da også sit foredrag i god ro og orden.

Vivi H. Nielsen Mathiasen fortæller også, at der var tale om 'undervisningstid' for eleverne, så Silas Holst havde en forventning om, at eleverne havde slukket deres mobiltelefoner og hørte efter.

Efter foredraget overværer Vivi H. Nielsen Mathiasen, at en lærer går hen til Silas, giver ham en overhaling og siger, at pigen gerne vil snakke med ham. Og så går han hen til pigen.

»Han skærmer hende af fra de andre piger, der gerne vil tage selfies med ham, og foreslår, at de går over til væggen og snakker sammen. De har en god snak, krammer hinanden og hendes lærer var der også. Og så tror jeg, at sagen er ude af verden,« siger Vivi H. Nielsen.

Men om aftenen under foredraget med forældrene tager Silas Holst selv episoden op, og det er tydeligt, at der er to holdninger til episoden: Dem, der mener, at Silas Holst udstillede pigen ved at flytte hende og dermed ikke lever op til sit eget budskab om at stoppe mobning - og dem, der mener, at det mest tankevækkende er, at 30 lærere og de resterende 662 elever først reagerer længe efter, at det hele er overstået og at så få forældre interesserer sig for problemet.

»Vi ville som arrangører gerne skabe debat om mobning, og det må man da sige er lykkedes. Jeg hører ufatteligt mange diskutere det i byen, og Silas får rigtig meget ros for sit foredrag. Nogen er enige med ham i håndteringen af pigerne, andre er ikke. De spørgsmål, der bliver stillet er fx: Når nu der var knap 700 elever til foredrag, hvorfor var der så ikke 1400 forældre om aftenen? Der sidder 30 lærere i salen, hvorfor reagerer ingen af dem, mens det hele sker? Det var kun Silas, der tog konsekvensen og gjorde noget for at stoppe pigerne, som han havde bedt dem om. Der kan man da godt tænke, at når ni ud af ti skoleledere siger, at der ikke foregår mobning, er det så, fordi de lukker øjnene for det?,« siger Vivi H. Nielsen.

To lærere har kommenteret situationen med Silas Holst på Instagram efter oplevelsen, og BT har været i kontakt med dem begge og de bekræfter deres kritik.

Allan Vase Jørgensen skriver bl.a.:

»Fine budskaber, og dit sprog passede til målgruppen, @silasholst. Det var ærgerligt, at du gjorde det modsatte af, hvad du prædikerede ved at udstille og ekskludere en teenagepige foran 800 andre teenagere, fordi hun grinte af en af dine vittigheder. Det var en skam!«

Hvortil Silas Holst afviser, at der blev grint af en vittighed, men om en fortælling om en 13-årig piges selvmord og bl.a. svarer:

».. udstillede absolut heller ikke pigen. Jeg gav hende tre advarsler (alene, for INGEN af de 30 voksne lærere, der var til stede, så meget som lettede sin bagdel fra stolen og hjalp) derefter fjernede jeg hende fra gruppen af piger, der grinte, og rykkede hende to rækker frem. Hvis det er at udstille - så udstillede jeg, og ville til hver en tid udstille så. I min bog var det at vise, at der er konsekvenser af ens handlinger - især efter tre advarsler.«

Det får Allan Vase Jørgensen til at bl.a. at svare:

»Mange var rystede over, at hun skulle udstilles i dén grad. Faktisk troede jeg, at du ville eksemplificere mobning ved at udstille hende og bagefter sige, at sådan skulle man ikke gøre. Når hun kommer bagefter din optræden for at forklare sig, bør du vel også tage ordentligt i mod som et voksent menneske. Særlig næstekærligt, tilgivende eller tolerant var det altså ikke. Og det er jo dét, du prædikede undervejs. Held og lykke med resten af kampagnen. Husk; at opføre sig og tale ordentligt går begge veje«

Silas Holst:

»... lad mig slå fast med 7 tommer søm - jeg vil til HVER en tid vælge at skille en gruppe ad, der forstyrrer 700 andre elever og nedgør en snak om en 13-årig piges selvmord til en hysterisk latter... det må og SKAL der reageres på....!! Synes du og andre burde overveje hvad hun bød os andre, kontra hvad du synes, jeg bød hende. Jeg mener selv, jeg gav hende og alle andre en god lektie i ansvar og konsekvenser. Det er ikke mit problem, vi lever i en verden hvor flere og flere har berøringsangst og vi efterhånden ikke må noget for at rette vores børn ind af frygt for at virke upædagogisk.«

Allan Vase Jørgensen ønsker ikke at uddybe sine kommentarer. Silas Holst er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Moppeekspert og direktør Søren Kjær Jensen vil ikke kommentere situationen, fordi han ikke har oplevet den.

»Men generelt er mobning altid de voksnes ansvar, uanset hvor vi er sammen med børn. Og det er ikke mobning at træde i karakter som voksen og fortælle børn og unge, hvordan reglerne og rammerne for samværet skal være, siger direktør i Center for Rummelighed, Søren Kjær Jensen.