Sexkøb til debat efter TV-dokumentar

I kølvandet på en DR-dokumentar foreslår SF et forbud mod købesex. De øvrige partier i Folketinget vil sætte hårdere ind mod de handlede kvinders bagmænd.

En DR-dokumentar om sexkøb i Danmark har bragt sindene i kog på Christiansborg.

SF benytter lejligheden til at genfremsætte et forslag om at kriminalisere folk, der køber sex hos prostituerede. Partiet mener, at regeringens storstilede handlingsplan mod trafficking fra 2007 har slået fejl.

- Hvis regeringens indsats skal nytte noget, kræver det blandt andet et opgør med mandens uindskrænkede ret til køb af seksuelle ydelser. I dag er retssikkerheden helt på kundens side. Kunden kan altid hævde, at han ikke havde nogen anelse om, at den unge kvinde, han havde sex med i et baglokale faktisk er handlet til Danmark, siger SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Hidtil har SF stået alene med kravet om at forbyde køb af sex af prostituerede i Danmark, men Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, mener, at danskerne bør forholde sig til, om man vil tillade åbenlys udnyttelse af mennesker her i landet. Regeringspartiet Venstre afviser at kriminalisere kundekredsen, der benytter de handlede kvinder.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: