Maikel Tawadros lukkede modeflokken ind i en parkeringskælder og sendte dem en tur gennem 1990'erne, tilsat en anelse S/M.
Nogle gange kan man godt blive lidt træt af alt for meget yndig silke, flagrende bukseben og al den nydelighed. Det var Maikel Tawadros, der torsdag aften holdt show i kælderen under parkeringshuset i Borgergade, en god modgift mod.
Designeren, der er en af de tre nominerede til Dansk Design Talent - Magasinprisen (sej pris, god præmie, 500.000 er mange penge til en ung designer - men navnet - få det dog forkortet til noget, man ikke er nødt til at få tatoveret på inderarmen for at kunne huske rækkefølgen af), var nemlig alt andet end yndig, som han viste en mere rå kollektion i sort, rød og og hvide.
Her var tydelige referencer til 1990'erne, især med ternede skjorter bundet om livet, fuldstændigt som på en svedig forsanger i et band fra Seattle, styling med nederdele over bukser (det er tilbage, overgiv dig) og kombinationen af sort og postkasse-rød, især i zigzag-tern på en kort kjole.
Havde man tilsat Doc Martens, var man hamret tilbage i 1993. Det gjorde Maikel Tawadros dog ikke, fordi han i stedet kombinerede med s/m referencer, masker for ansigtet, en bh i tykt sort læder over en sort overdel (hvilket lyder tosset, men fungerede flot, fordi læderet var tykt indfarvet kernelæder og nærmest blev et bryst smykke fremfor en bh) og toppe, der ikke var større end store bh'er og smykker med kæder.
Sex og energi holder altid, også her.
Mindre morsomt var nederdelene i sort hvidt print, lige som jakker i neopren lignende stof, hvilket mindede for meget om Mark Domino Kenly Tan i de seneste sæsoner.
Kort sagt - en rodet omgang, men point for at have lyst til at give nogle et spark i skridtet - i stedet for konstant bare at »ae dem med hårene«.
