Ved en blanding af held og skarpsindighed har udstillingschefen på Zoologisk Museum i København gjort et enestående fund: En stor gave fra evolutionsteoriens far, Charles Darwin, som har samlet støv på hylderne i 160 år.

»I mine øjne er det på linje med pludselig at finde et hidtil ukendt eventyr af H.C. Andersen. Det er helt vildt«.

Begejstringen og stoltheden lyser ud af udstillings- og formidlingschefen på Zoologisk Museum i København, Hanne Strager. Hvilket er fuldt forståeligt.

For hun har gjort et fund, der er internationalt enestående, og som bringer Danmark i nærkontakt med en af videnskabshistoriens uomtvistelige giganter, den britiske naturforsker Charles Darwin. Det skriver Berlingske.

Det er et fund af en videnskabelig samling, der efter alt at dømme har virket som et væsentligt fundament for Darwins epokegørende evolutionsteori. Og samlingen blev skænket af Darwin selv som gave til det danske museum i 1854 – fem år før han udgav sit verdensberømte og på alle måder revolutionerende værk »Arternes oprindelse«.

Gaven står foran Hanne Strager på et bord midt i museets fascinerende udstillingshal af skeletter af hvaler og et uddødt kæmpedovendyr: 55 gamle præparatglas fyldt med forskellige arter af en ganske særlig familie af krebsdyr, nemlig rurer eller rankefødder, som de også hedder på dansk.

Det er muligvis den største videnskabelige Darwin-samling uden for Natural History Museum i London.

Hanne Strager fremviser forsigtigt et 160 år gammelt dokument, som man også opsporede i museets omfattende arkiv: Darwins egen omhyggeligt håndskrevne fortegnelse over de arter af rurer, som han forærede det danske museum.

»Det er helt fantastisk. Jeg kan nærmest ikke rumme det,« fortsætter hun og tager et af de fine krebsdyr, der er kendetegnet ved sit sneglelignende hus, ud af glasset – velvidende at Charles Darwin selv må have haft fingrene i det og nærstuderet det under mikroskop engang i 1840erne.

For den 53-årige biolog tog historien sin begyndelse for bare et par uger siden. Da var hun i fuld gang med at sammenstykke en stor og ambitiøs udstilling på museet med titlen »Det dyrebare« – en udstilling, der åbner 1. oktober med den 17 meter lange kæmpedinosaurus »Misty« som trækplaster. I hvert fald indtil nu.

Hanne Strager, der i 2009 udgav en rost biografi om evolutionsteoriens far, havde imidlertid det udtrykkelige ønske, at Darwin skulle indgå i udstillingen.

I den forbindelse havde hun en idé. For hun vidste, at Darwin tilbage i 1849 havde lånt en række rurer af Zoologisk Museum, og at han i den forbindelse havde haft en ret detaljeret korrespondance med den daværende chef for museet, den store danske naturforsker Japetus Steenstrup.

I onlinearkivet Darwin Correspondence Project fandt hun et indscannet brev, som Darwin sendte til Steenstrup i 1854. Heri takker han danskeren for al hjælpen gennem årene. Og for at udtrykke sin taknemmelighed fremsender han samtidig – ud over de rurer han har lånt – en gave til det danske museum bestående af 77 særligt enestående rurer.

Men den i brevet nævnte liste med artsfortegnelse over de interessante krebsdyr er ikke at finde i onlinearkivet.

»Så er det, at jeg tænker, at måske har vi listen, for brevet er jo sendt til Steenstrup, og her på museet har vi et lille Steenstrup-arkiv,« fortæller Hanne Strager.

Og ganske rigtigt: Kort efter finder en museumsmedarbejder en gammel, håndskrevet fortegnelse over 77 rurer. Hanne Strager genkender straks den sirlige, karakteristiske skrift: Den er Charles Darwins.

Nu begynder hjertet for alvor at banke.

Med artslisten i hånden går de derefter på jagt i museets labyrintiske arkiv, hvorefter det på støvede, næsten glemte hylder lykkes at opspore 55 af de i brevet nævnte 77 eksemplarer af det specielle krebsdyr. I glassene er der tilmed små håndskrevne noter, personligt nedfældet af Darwin.

Missionen er dermed mere end gennemført.

»I sin tid tænkte man jo ikke på, at det var noget særligt at få en gave fra Darwin. Han var ikke noget stort navn endnu. Så man har bare sat rurerne på plads i arkivet på samme måde, som et bibliotek vil sætte bøgerne fra en bogsamling ind på de rette hylder. Men det fortæller jo en fantastisk historie om, hvordan man i over 150 år har haft orden i sine ting her på museet,« siger hun.

Næsten enhver skibsejer forbander de små rurer, fordi de sætter sig næsten urokkeligt fast på skibskølen. Men hvorfor var de forholdsvis undseelige dyr så centrale for Charles Darwin?

Allerede som ung medicinstuderende i Edinburgh i 1820erne fattede Darwin interesse for rurerne. Han indsamlede dem på de skotske kyster og begyndte at studere dem med den omhyggelige tålmodighed, der skulle give ham en gigantisk videnskabelig sejr mere end tre årtier senere. Han undersøgte dem efter alt at dømme også på sin berømte verdensomsejling med skibet »Beagle« i årene 1831-36.

Efter sørejsen er Darwin en relativt respekteret, men endnu ikke fuldt ud anerkendt naturhistoriker. I baghovedet rumsterer imidlertid en dristig teori om, at arterne ikke er statiske, men er i evig udvikling. Men han tør ikke fremføre sin teori og kaster sig derfor over rurerne.

I otte år – fra midten af 1840erne til 1854 – begraver han sig i rurerne, der rummer omkring 1.200 arter. Hvorefter han udgiver et firebindsværk om deres taksonomi, altså en detaljeret klassifikation af slægter og arter inden for rur-familien. For værket, der stadig anses som den ultimative rur-beskrivelse, får han det fornemme Royal Societys guldmedalje. Hvorefter han med stolthed kan lade sig hylde som en stor videnskabsmand.

Fire år senere udgiver han »Arternes oprindelse«. Og trods indledende skepsis i datidens videnskabelige kredse bliver man nødt til at læse bogen, tage den seriøst og diskutere den, for den er jo skrevet af den store Charles Darwin, manden der på fornemste vis har klassificeret en hel familie inden for krebsdyrene.

»Rurerne skabte et væsentligt fundament for Darwin og hans evolutionsteori. Uden at han i sit værk om dem nævner evolution, så forsynede studiet af arterne og deres indbyrdes slægtskab ham med en indsigt, som han i høj grad kunne udnytte«, forklarer Hanne Strager.

Danmarks nok førende Darwin-kender, professor og evolutionsforsker ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard, er næsten lige så euforisk som Hanne Strager over fundet.

»Det er helt exceptionelt, at vi her i Danmark har opsporet en samling fra selveste Darwin. Det vil vække international opsigt, og mine kolleger ovre i Cambridge vil utvivlsomt blive stærkt begejstrede over fundet,« siger professoren, der placerer Charles Darwin på top tre-listen over alle tiders største videnskabsmænd.

Og dermed på linje med Isaac Newton og Albert Einstein.