Danske arkæologer er sikre på, at de nu har fundet Hobyfyrstens bolig på Sydlolland. Fyrstens grav var en af rigeste i Nordeuropa.
Det er ikke hver dag, at danske arkæologer taler om en verdenssensation i forbindelse med udgravninger i Danmark.
Men museumsinspektør Anna Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster bruger ordet om det fund, som danske arkæologer i dag offentliggør. På Sydlolland har man fundet et stort beboelseshus, der er 27 meter langt og med lergulv over hele hus-arealet. Foruden dette store hus er der fundet 6-7 andre huse.
Det sensationelle består i, at man gennem pottefund klart kan forbinde dette hus med den nærliggende grav, der går under navnet Hobyfyrstens grav. Det var her, man i 1921 fandt en grav, der var en af de rigeste i Nordeuropa fra det 1. århundrede før Kristus. I graven fandt man et fornemt romersk drikkesæt med to sølvbægre, en lille sølvkop, vinkar, en kasserolle, en vinkande, en serveringsbakke samt et vaskefad af bronze. Kvaliteten var fornem, og stemplerne viste, at de var lavet i Syditalien.
Romersk mysterium
Det mest overraskende ved fundet var, at der i bunden af de to bægre var skrevet navnet Silius, der sandsynligvis var den romerske statholder i provinsen Germania. Han deltog i romernes hævntogt mod nordiske stammer efter at romerne havde mistet flere legioner i det såkaldte Varusslag.
Vi ved ikke i dag, hvorfor disse romerske genstande havnede hos Hobyfyrsten. Måske var det en gave, der skulle besegle en alliance mellem Hobyfyrsten og romerne, eller måske havde fyrsten og hans folk været i tjeneste hos romerne.
For 12 år siden lykkedes det Lolland-Falsters Stiftsmuseum at lokalisere en bebyggelse i gravens nærhed. Med en bevilling på mere end ½ million kroner fra Kulturstyrelsen har Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet nu gennemført yderligere udgravninger, der har bragt fyrstens hus frem. Anna Elisabeth Jensen er ikke i tvivl om, at det er fyrstens beboelse, der er fundet:
’Enestående’
- Det er et enestående fund med et beboelseshus, der er dobbelt så stort som normalt. Bebyggelsen har ligget på en tør holm, og potteskår fra bebyggelsen og keramik i graven binder entydigt grav og bebyggelse sammen. Det har sandsynligvis været magtens centrum i området, der blev til Danmark.
