En seks-årig dreng fra Esbjerg måtte under kniven to gange, før lægerne fandt det rigtige sted.
En overlæge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kom i fredags til at operere en dreng i den forkerte side. Derfor måtte patienten, Oliver Dalholm, i onsdag morges atter under kniven, denne gang for at blive opereret i den rigtige side.
Det skriver jv.dk
Den seksårige dreng skulle opereres for vandbrok. Han har det godt, men hans mor er vred over fejlen, som blev begået, selvom der to steder i journalen stod, at Oliver var indstillet til operation i venstre side.
– De har lavet noget, som han slet ikke behøvede. Alle operationer er forbundet med en risiko, og Oliver har været igennem to, hvoraf han slet ikke behøvede den ene, siger moderen Laila Dalholm, som nu har indberettet den utilsigtede hændelse og sendt dokumentation til Patientklagenævnet.
På sygehuset er man kede af fejlen.
- Der er sket mere end én brist. Der er mere end én, der har taget fejl, forklarer Bjarne Normark, som beklager sagen dybt.
Sygehuset vil nu gennemgå sine procedurer for at undgå fejl.



