Det populære rockband D-A-D har allerede fundet en afløser for deres bassist Stig Pedersen, der kom til skade fredag aften under åbningskoncerten til bandets turné. Det oplyser bandet selv i en video, som de har lagt på deres Facebook-side.

Bandets nye afløser har dog en stofpose over hovedet i videoen, og derfor kan man ikke se, hvem det nye bandmedlem er.

Læs også:

 

I kommentarfeltet på bandets Facebook-side gætter forskellige fans dog på, at der skulle være tale om guitaristen fra bandet 'Electric Guitars' ved navn Søren Andersen.

BT har forgæves forsøgt at få D-A-D til at bekræfte, om oplysningerne skulle være rigtige. Noget kunne dog tyde på, at den er god nok. Den ind til nu ukendte guitarist har således de samme tatoveringer på armene, som Søren Andersen, der er medlem 'Electric Guitars'.

Det var en glat scene, der var skyld i, at den 50-årige bassist Stig Pedersen styrtede på scenen fredag aften og brækkede albuen.