Både journalister og chefredaktører har brudt loven, hvis man betalte en it-ekspert for at udlevere personlige oplysninger om kendte danskere.
Hvis ugebladet Se og Hør systematisk i fire år har betalt en it-ekspert for at levere kreditkort-oplysninger om kendte danskere til bladets journalister, så risikerer både it-eksperten og journalisterne bag artiklerne at få en sag på halsen.
Ifølge bogen blev it-eksperten kaldt ‘tys-tys-kilden’ internt på Se og Hør, og mellem 2008 og 2012 forsynede han to journalister på ugebladet med dybt private oplysninger om, hvor kongelige og kendte anvendte deres Dankort, Visakort og Mastercard.
Via sms, op til flere dagligt, sørgede han for, at bladet vidste det, når der blev foretaget interessante transaktioner, som kunne bringe Se og Hørs journalister og fotografer på sporet af, hvor Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen købte fadøl, når Line Baun Danielsen var hospitalet, og hvor prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse gik hen.
I dag afslører tidligere Se og Hør-journalist Ken B Rasmussen historien om ‘tystys-kilden’ i bogen ‘Livet, det forbandede’, som handler om ugebladet. Sammen med en journalistkollega var Ken B. Rasmussen med til at modtage sms’er fra it-eksperten, der havde adgang til at overvåge de kendtes konti.
En grov sag
Jura-ekspert Sten Bønsing tøver ikke med at kalde sagen grov, fordi it-kilden og Se og Hør-journalisterne har overtrådt både straffeloven og persondataloven.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det er strafbart. Som kendt person skal man tåle, at mange af ens oplysninger bliver lagt frem, men kreditkort-oplysninger skal man kunne regne med at holde for sig selv, mener Sten Bønsing, lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet.
Først og fremmest har den tidligere PBS-medarbejder overtrådt persondataloven, da han udleverede kreditkortoplysninger, der betragtes som personlige oplysninger. Men han har også brudt den tavshedspligt, som ansatte i finansielle virksomheder er omfattet af ifølge betalingstjenesteloven. Derfor risikerer han at få en straffesag på halsen, vurderer lektoren. Ikke mindst fordi det, ifølge bogens forfatter, er foregået systematisk med en månedlig udbetaling på 10.000 sorte kroner til it-eksperten.
Skærpende omstændighed
- Det en skærpende omstændighed, når det er gjort både systematisk og for egen vindings skyld. Det er ikke sådan, man tilfældigvis er snublet over oplysninger, på den måde bliver det mere beregnende og mere forsætligt, siger Sten Bønsing.
Men med i faldet trækker han også de Se og Hør-journalister, som har skrevet historier på baggrund af oplysningerne. Journalisterne risikerer at blive dømt for at udbrede personlige oplysninger efter straffelovens §262, fordi de historier, der er blevet bragt ved hjælp af kreditkortoplysninger, næppe kan kategoriseres som ‘i offentlighedens interesse’. Eller som Sten Bønsing formulerer det:
- Det er umiddelbart meget svært se, at det er i offentlighedens interesse at vide, om en minister er på skiferie.
Det er ekspert i pressejura Oluf Jørgensen enig i:
- Journalisten og andre ved mediet, der medvirker til videregivelse, har formentlig handlet ulovligt, hvis der er publiceret oplysninger om rent private forhold. Det kunne f.eks. være oplysninger om indkøb til den private husholdning. BTs oplysninger tyder ikke på, at der er en seriøs samfundsmæssig interesse. Det har karakter af underholdning om kendte personer og er ulovligt at publicere, forklarer Oluf Jørgensen, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Hæleri
Men journalisterne risikerer også at blive omfattet af såkaldt ‘meddelelseshæleri’ efter straffelovens §152 d, fordi de har udnyttet oplysninger velvidende, at de var fremskaffet på ulovlig vis.
- På samme måde som man kan være hæler med tyvekoster, så kan man også være hæler med fortrolige oplysninger, hvis man udnytter eller videregiver oplysninger fremkommet ved tavshedsbrud. Her kan det også gå ud over tredje eller fjerde journalist, som ikke modtager oplysningerne, men bare skriver ud fra dem, forklarer juraekspert Sten Bønsing.
Redaktørernes ansvar
Det helt overordnede ansvar hviler i dag på de to daværende chefredaktører, som angiveligt kendte til systemet, Henrik Qvortrup og Kim Henningsen. Det vurderer medieprofessor Frands Mortensen fra Aarhus Universitet.
- Tilmed kan chefredaktørerne blive dømt, selvom de intet har vidst om det, fordi man har det, der hedder objektivt ansvar. Vi taler dagbøder og i særligt grove tilfælde fængsel, vurderer Frands Mortensen.
Overvågning kan udløse erstatning
De kendte personer, som tilsyneladende har fået deres kreditkort systematisk overvåget af en it-ekspert, som skal have sendt oplysningerne videre til Se og Hør, kan i bedste fald få erstatning.
Den it-ekspert, der havde tilknytning til PBS – det nuværende Nets – og som ifølge bogen ’Livet, det forbandede’ i perioden 2008-2012 forsynede Se og Hør med oplysninger om de kendtes kreditkortbrug, har klokkeklart brudt persondataloven, vurderer juraekspert Sten Bønsing fra Aalborg Universitet. Det betyder også, at en dommer i en eventuel retssag vil vurdere, at personerne har fået krænket deres privatliv i et sådant omfang, at de er berettiget til erstatning for såkaldt ’tort’.
- Formentlig vil de, som det er gået ud over, kunne få en erstatning efter persondataloven. Fra Nets eller medarbejderen, afhængigt af hvordan sagen falder ud, siger lektor Sten Bønsing.
Kompensation ligger fra 5.000-10.000 kr. til 30.000-40.000 kr. i de grove tilfælde.
- Det her er umiddelbart et af de grovere tilfælde, vurderer lektoren.
’Vi ser med stor alvor på sagen’
Nets vil undersøge påstand om misbrug.
- Det er oplysninger, som vi ser med stor alvor på. Når vi får flere oplysninger i sagen, vil vi undersøge, om det kan være sandt.
Sådan lyder det fra kommunikationsmedarbejder i Nets, Ulrik Marchall til oplysningerne om, at ugebladet Se og Hør, ifølge ny bog, gennem en it-specialist med tilknytning til Nets, har haft direkte adgang til alle kendtes kreditkortoplysninger.
Ulrik Marchall kunne i går ikke opklare, hvorfor det gennem flere år tilsyneladende har været muligt for it-specialisten at gennemtrawle kendtes og kongeliges dybt personlige kreditoplysninger, uden det er blevet opdaget. Detaljerede oplysninger
Nets, det tidligere PBS – Pengeinstitutternes Betalingsservice – ligger inde med detaljerede oplysninger om enhver danskers kreditkort, herunder bl.a. Visa-kort eller Mastercard. Det betyder, at det er muligt at se præcist, hvor en dansker har brugt sit kreditkort, og hvor meget der er brugt, umiddelbart efter det er sket.
- Det er helt essentielt, at vores kunder (alle danskere med et kreditkort, red.) kan stole på, at vi behandler deres dybt private oplysninger meget fortroligt. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at finde ud af, om det her er sket, og hvordan det i givet fald kan være sket.
