Alle, der har kendt til den påståede overvågning af kendte danskeres korttransaktioner, kan straffes, hvis oplysningerne er sande. Det understreger en mediejurist.

Den udlevering af kendte og kongeliges kreditkortoplysninger, der angiveligt er foregået mellem en medarbejder i Nets og journalister på ugebladet Se og Hør, kan føre til straf for både ugebladets chefredaktører og journalister, hvis historien viser sig at være sand. Det fortæller Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ifølge ham er det altså ikke kun den IT-specialist, der har brudt sin tavshedspligt og lækket personfølsomme oplysninger, der kan straffes, men også alle andre, der har kendt til lækagen.

»Hvis det her kan dokumenteres, så kan IT-medarbejderen naturligvis straffes. Men de personer ved Se og Hør, som har betalt ham eller været vidende om, at man har betalt for de her oplysninger, kan også straffes for medvirken til brud på tavshedspligten,« siger han.

I perioden 2008-2012, hvor den påståede overvågning skulle være foregået, har Se og Hør haft tre chefredaktører: Henrik Qvortrup, Per Ingdal og Kim Henningsen. Og hvis cheferne har haft kendskab til lækagen, så vurderer Oluf Jørgensen, at det er mere alvorligt, end for de menige journalister, der har kendt til det ulovlige oplysningsflow.

»Det er klart, at hvis den ansvarlige chef på Se og Hør har haft viden om, at der er sket betaling til en kilde, der på ulovlig vis har skaffet oplysninger til historier, så ser det ikke nemt ud for chefredaktøren,« siger han og uddyber:

»Lederen har et ledelsesansvar, og selv om menige medarbejdere også kan blive gjort straffeansvarlige, så er det almindelige syn, at lederen har et tungere ansvar.«

Og Qvortrup, Ingdal og Henningsen kan ikke undgå at stå med en lang næse, hvis oplysningerne om, at der er skrevet Se og Hør-artikler på baggrund af ulovligt fremskaffede oplysninger, viser sig at stemme overens med virkeligheden.

»Hvis det er rigtigt, at der er skabt nogle publiceringer på baggrund af de her oplysninger om private forhold og på baggrund af en lækage, så er den ansvarshavende redaktør altid ansvarlig. Journalisten er også, hvis denne er nævnt med navn i en byline, men chefredaktøren er altid ansvarlig for publicering i forhold til medieansvarsloven,« siger Oluf Jørgensen.

Ifølge mediejuristen kan brud på medieansvarsloven føre til bødestraffe, mens bruddet på IT-medarbejderens tavshedspligt og Se og Hørs mulige medvirken til dette muligvis kan ende med en fængselsstraf. Hvis lækagen kan dokumenteres, kan de kendte, der føler sig krænket, også gøre krav på erstatning for krænkelse af deres privatliv.

Se og Hør-sagen har allerede haft personlige konsekvenser for Henrik Qvortrup, der tirsdag valgte at opsige sin stilling som politisk kommentator på TV 2 som følge af sagens udvikling.