Siden Murens fald er det danske forsvars-materiel skåret ned til under en tredjedel

Mere end tyve års nedskæringer på forsvaret lægger lidt efter lidt beskyttelsen af Danmark i Natos hænder. Men eksperter advarer imod helt at sløjfe ‘hjemmeforsvaret’.

Dansk forsvar er skåret kraftigt ned de seneste år. En ny oversigt fra forsvarets øverste ledelse viser, at det især er Hærens materiel, der er reduceret med drastiske 69 procent. Her er blandt andet antallet af kampvogne faldet fra 491 til 34 mens antallet af artilleri - tunge kanoner - er faldet fra 395 til 12.

I alt har Danmark nu 88 kampfly, 457 kampvogne, 23 patruljeskibe og 5 ubåde færre end i 1989, da Berlinmuren faldt. Og mobiliseringsforsvaret - som i år 2000 udgjorde cirka 65.000 mand - er i dag helt nedlagt.

Se grafikken her.

Resultatet af mange års nedskæringer på forsvaret er ikke til at tage fejl af. Beskyttelse af Danmarks territorium ligger nu i Natos hænder - alene kan vi intet stille op.

- Hvis der pludselig skulle komme en form for alvorlig krænkelse af dansk territorium, uanset om det er her eller i Grønland, så kan vi ikke gøre en pind ved det. Der er vi i den grad afhængige af vores allierede. Evnen til selvforsvar har man gradvist fravalgt i løbet af de sidste tyve år, siger Michael Hesselholt Clemmesen, som er historiker og pensioneret brigadegeneral.

Men selvom der ikke synes at være nogen fare for angreb på Danmark fra militære magter, er det ikke klogt at omdanne forsvaret til en styrke, der kun er egnet til at operere i lande fjernt fra Danmark. Det mener Kjeld Hillingsø, som er pensioneret generalløjtnant.

- Det er betænkeligt, hvis man drejer forsvaret over til udelukkende at være et ekspeditionskorps - altså en lille styrke, der kan rykke ud til verdens brændpunkter. Jeg mener, man bør opretholde mulighederne for, at forsvaret også skal være i stand til at forsvare vores eget og Natos territorium. Der har efter min mening været en tendens til, at man går for meget i den anden retning, siger Kjeld Hillingsø.

Advarer mod sparekniven

Da seks russiske militærfly i påsken angiveligt trænede et angreb på svenske militære mål ved Stockholm, skabte det stor opmærksomhed i svenske og danske medier. Specielt fordi svenskerne ikke selv var i stand til at sende jagerfly på vingerne for at holde et vågent øje med de russiske bombefly.

Det er situationer som denne, der nu får en historiker til at sætte fokus på de gentagne nedskæringer på forsvarsområdet. Robert Petersen, som er cand.mag. i historie, har forsket i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, og han advarer mod tendensen til, at mange europæiske lande for tiden svinger sparekniven over deres forsvar.

- Vi er stadigvæk i en situation, hvor politikere roligt kan sige, at der ikke er nogen militære trusler mod Danmark. Det er jeg ikke uenig i. Men hvis vi bare skærer ned og skærer ned på forsvaret og satser på, at det ikke ændrer sig, så kan vi komme til at betale en meget høj pris for det, siger Robert Petersen.

- Man tror på, at man med sikkerhed kan forudse, hvordan Europa og verden vil se ud i fremtiden. Men som historiker må jeg bare sige, at efter at have set hvordan verden har udviklet sig, med de overraskelser vi har fået i løbet af de seneste tyve til tredive år - startende med Sovjetunionens kollaps - så må jeg sige, at det er meget, meget arrogant, siger Michael Hesselholt Clemmesen.

Se grafikken her.

Færre, men bedre

Ændringerne i forsvaret deler vandene blandt eksperter, hvoraf nogle altså er betænkelige ved, at man ikke prioriterer forsvaret af Natos og Danmarks territorium højere, mens andre peger på, at forsvaret i dag er det mest effektive og specialiserede, Danmark nogensinde har haft.

- Man kan ikke lave sammenligninger på den måde og sige, ’at fordi der er så og så mange procent færre, end der var dengang, betyder det, at forsvaret er så og så meget dårligere i dag. I virkeligheden tror jeg, at forsvaret ud fra en kvalitetsbetragtning er blevet meget bedre end for 20 år siden, siger Mikkel Vedby Rasmussen, som er professor på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han fortæller, hvordan forsvaret har specialiseret sig i at kunne sende enkeltbidrag (en specialtrænet kampgruppe, en håndfuld jagerfly eller et krigsskib, red.) ud til verdens brændpunkter. Enkeltbidrag som hver for sig er af meget høj kvalitet, men som også kun giver mening hver for sig, fordi man har skåret ned på de støttefunktioner i forsvaret, som fik Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet til at hænge sammen. 

Se grafikken på mobilen her.