Trods flere års massiv indsats er næsten hver anden ikke-vestlig indvandrer uden arbejde
Integration, integration, integration. Selv om den ene regering efter den anden de seneste årtier har tudet vores ører fulde af, at der skulle sættes ind på integrationen, så halter det stadig gevaldigt på området. Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik.
Ifølge rapporten er et alarmerende antal 16-64-årige indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. For eksempel er op mod hver anden (44 procent, red) af de 25-årige indvandrere fra et ikke-vestligt land hverken i arbejde eller under uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som det tilsvarende tal for etniske danskere, der ligger på 16 procent. Også hos de ikke-vestlige indvandreres efterkommere er tallet alarmerende højt, idet 28 procent af de 25-årige står uden arbejde eller uddannelse.
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder tallene for et problem for integrationen.
Mislykket integration
- Det peger jo på, at integrationen mislykkes på nogle punkter på arbejdsmarkedet, siger professoren og peger på tre mulige årsager til den skæve beskæftigelsesstatistik.
- Den ene kan jo være den ubehagelige, at danske arbejdsgivere vælger dem fra, fordi de har et ’forkert’ fornavn og efternavn. Det kan også være, at de i nogle sammenhænge er dårligt uddannet, for vi kan jo se, at de har et lavere uddannelsesniveau, og at der er et meget stort frafald. Og så er der generelt en dårligere beskæftigelsessituation lige nu, så de har nok sværere ved at klare sig i konkurrencen med både danskere, men også udenlandsk arbejdskraft.
Han tilføjer dog, at den manglende kulturelle integration også kan spille ind:
- Man lever i en subkultur med egne normer og værdier, hvor man ikke har forstået de danske værdier - blandt andet at man er selvforsørgende (i arbejde, red.), siger Flemming Ibsen.
Nogle klarer sig bedre
Mens indvandrere og efterkommere fra Libanon, Marokko, Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien klarer sig dårligst på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så går det noget bedre for indvandrere fra Vietnam, Sri Lanka og Iran, der ligesom indvandrere og efterkommere fra vestlige lande som f.eks. Polen og USA ligger tæt på de danske tal.
- I den asiatiske kultur er man opdraget til at være selvforsørgende og arbejde hårdt. De er villige til at søge bredt og tage job, der ikke er vellønnede. Iranerne sørger for, at deres børn bliver veluddannede og integrerede. Og vietnameserne og kineserne er også nemme at integrere. Mange af dem bliver selvstændige, siger Flemming Ibsen og tilføjer, at det modsatte gør sig gældende i visse afrikanske og mellemøstlige lande.
Nøjes med overførsel
- Dér har nogle et helt andet forhold til det at arbejde, og de kan sagtens leve på overførselsindkomster. Og så er de i mange tilfælde dårligere uddannet og har måske ikke det samme incitament til at uddanne sig, siger Flemming Ibsen.
Rapporten viser også, at det er mændene, der bliver tabt for arbejds- og uddannelsesmarkedet. Især er forskellen stor hos efterkommere med marokkansk baggrund.
Kulturkløft
- Mange af de mænd har en opfattelse af, at kvinderne skal være hjemme og passe familie og børn, men mændene er dem, der kuldsejler i uddannelsessystemet. Ligesom i øvrigt danske drenge, der klarer sig betydeligt dårligere i uddannelsessystemet end piger, siger Flemming Ibsen.
Ifølge professoren er løsningen på problemet, at man både skal sørge for en bedre kulturel integration, hvor man lærer indvandrerne og efterkommerne vigtigheden af arbejde og uddannelse i det danske samfund, samtidig med at danskerne skal blive mere tolerante og respektere indvandrerne.
Ministeren svarer
- Det er åbenlyst et problem, at så mange unge med ikke-vestlig baggrund ikke er i job eller uddannelse. Det skal vi tage meget alvorligt. Derfor er det så afgørende, at vi har samlet et bredt flertal af Folketingets partier om store ændringer af vores folkeskole og kontanthjælpssystemet, og at en reform af erhvervsuddannelserne er på vej, svarer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i en mail på BTs henvendelse.
- Med kontanthjælpsreformen siger vi, at alle unge skal i uddannelse. Det er klart, at vi ikke kan sende unge ind i uddannelsessystemet og så bare tro på, at det nok skal gå. Derfor sætter vi ind med en række initiativer, der kan understøtte, at de rent faktisk gennemfører, står der videre i mailen fra Mette Frederiksen.
SE STATISTIKKEN:
Kilde: Danmarks Statistik - Indvandrere i Danmark 2013
