Formuerne er vokset i betragteligt i Danmarks rigeste familier siden finanskrisen. Det viser en sammenligning af Berlingske Business Magasins årlige rigelister.
Siden 2009, hvor finanskrisens økonomiske konsekvenser for første gang slog igennem på rigelisten, er den totale personlige formue for landets 50 rigeste familier steget med 260,8 milliarder kroner eller 155,8 procent.
Til sammenligning er en gennemsnitlig dansk husstand i samme periode blevet 42 procent rigere, primært drevet af pensionsopsparingerne, der er vokset med 54 procent.
Ifølge Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, skyldes de store formueforøgelser blandt Danmarks rigeste blandt andet, at årene efter finanskrisen har været præget af usædvanligt høje afkast på de finansielle markeder.
»Det har været en periode, der har været præget af meget store rentefald og til gengæld nogle store værdistigninger på aktier, obligationer og ejendomme. Det er klart, at jo mere man ejer i forvejen, jo større værdistigninger har man tilsvarende fået,« siger Las Olsen.
De rigeste danske familier tæller navne som familien Kirk Kristiansen, familien Holch Povlsen og familien Louis-Hansen der står bag virksomheder som henholdsvis Lego, Bestseller og Coloplast. Også familierne bag Jysk, Ecco og Danfoss er at finde i toppen af listen.
Berlingske Business Magasins årlige opgørelse over Danmarks rigeste familier produceres af økonom og journalist Ejlif Thomasen. Han peger på, at landets rigeste familier i overvejende grad er iværksættere og virksomhedsejere. Derfor svinger familiernes formuer i takt med virksomhedernes værdi, der er tæt på korrelerende med aktiemarkedets kurser.
»Når virksomheder er inde i en positiv udvikling, kan de jo fortage nogle ganske markante værdihop, der samtidigt i en eller anden grad afspejler aktiemarkedets udvikling, hvor der har været ganske betydelige kursstigninger i de senere år,« siger Ejlif Thomasen.
Han understreger, at det ikke er de samme 50 familier, der toppede listen i 2015 som i 2009, selvom der er en del gengangere. Før finanskrisen var der eksempelvis flere ejendomsspekulanter på rigelisten med formuer, der var opgjort i milliarder af kroner, men de forsvandt efter 2008.
»I øjeblikket er listen præget af familier, der tjener penge på produktion og handel, men tidligere har der været andre forretningsområder der var fremme. Eksempelvis har man både set en ejendomsperiode og en it-periode, men det præger ikke listen særligt meget nu,« siger Ejlif Thomasen.
Festen slutter
Når Danmarks rigeste familier i løbet af de senere år har formået at få deres formue til at vokse i et højere tempo end gennemsnitsdanskeren, hænger det også sammen med, at familierne har løbet en tilsvarende større risiko end gennemsnittet, vurderer Las Olsen.
»I store træk kan man sige, at jo mere risikabel en investering man har haft i den her periode, jo større afkast har man også haft. Normalt vil der være en tendens til, at folk med en stor formue også er investeret i mere risikable aktiver som for eksempel de virksomheder, de ejer,« siger Las Olsen.
Men selvom de seneste syv år har været præget af ganske fede værdistigninger for virksomheder og de finansielle markeder, så er der grund til at tro, at de næste syv bliver mere magre, påpeger Las Olsen.
»Jeg synes, det er værd at understrege, at man må forvente lavere afkast i fremtiden, end vi har set historisk set. For nu står vi med meget lave renteniveauer, vi har renter helt op til ti år, som er stort set nul. Det vil sige, at hvis man overhovedet skal have et afkast fremover, så er man nødt til at løbe noget risiko,« siger Las Olsen.
De store tabere
Så meget desto mere grund er der til at ærgre sig, hvis man ikke har fået del af kursfesten i de seneste år, for ifølge Las Olsen er der noget, der tyder på, at en god del af løbet er kørt – i hvert fald for nu.
»Det er ærgerligt, hvis man ikke har ejet noget i den her periode, hvor alting er steget men skal til at købe nu, hvor det så er blevet dyrere. Så er det klart, at man er taberen her. Det forventede fremtidige afkast er lavt, og hvis man har samtidigt ikke har fået glæde af de store værdistigninger, der har været, så ser det ikke så godt ud,« siger Las Olsen.
