KØB PLUS!

Se brevet: Ansatte beordret til at tie med kritik af 1813

Personalet på Hvidovre Hospital er blevet beordret til ikke at udtale sig kritisk om Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813

Allerede inden den nye akuttelefonlinie blev taget i brug 1. januar, havde Hvidovre Hospital forudset problemer. Det kan bl.a ses af det opslag, der er hængt op på hospitalets akutmodtagelse den 1. januar – dén dag, hvor den siden hårdt kritiserede 1813-ordning trådte i kraft.

Her står, at ’det er besluttet, at vi i afdelingen som udgangspunkt IKKE udtaler os til pressen om det nye akutsystem’. Det fremgår videre, at det er hospitalets direktion og kommunikationsfolk, der skal udtale sig, og det hedder direkte, med fremhævede bogstaver, at hvis personalet ’bliver kontaktet af pressen, skal I henvise’ til hospitalets kommunikationschef.

- Det er helt uacceptabelt, og jeg har bedt formanden sørge for, det bliver trukket tilbage. De har naturligvis ret til at udtale sig, og i stedet skulle man nok gøre noget ud af at bruge medarbejdernes frustrationer og gode forslag til forandringer konstruktivt, siger Lise Müller, selv sygeplejerske og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialistisk Folkeparti.

Vibeke Westh, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Region Hovedstaden, siger, at ’teksten er uheldig’.

- Læser man teksten, ser det ud som om, at den indeholder et forbud mod at udtale sig, men jeg har undersøgt sagen og er blevet forsikret om, at det ikke er hensigten. Ledelsen har ønsket at sige, at hvis personalet blev kontaktet af blandt andet journalister, der generelt ville vide noget om 1813 eller andre ting, de ansatte på Hvidovre ikke nødvendigvis har viden om, skal de henvises til hospitalets ledelse. Min og vores holdning er, at vi har ikke blot ret, men også pligt til at ytre os om kritisable forhold, siger Vibeke Westh.

Afstemning

Ifølge Moderniseringsstyrelsen, en myndighed under Finansministeriet, der har ansvaret for det offentliges personaleforhold, har offentligt ansatte i henhold til både grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention en vidtstrakt ytringsfrihed, offentligt ansatte må frit kritisere beslutninger, blot de udtaler sig på egne vegne, de har ikke pligt til, inden de fremsætter kritik, at orientere ledelse eller tillidsfolk, de må blot ikke ’ytre sig i en urimelig grov tone’ eller sige noget ’åbenbart urigtigt om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde’ - kun centralt placerede medarbejdere ’tæt på beslutningsprocessen’ skal vise tilbageholdenhed, især inden en beslutning er truffet.

Eller på dansk: En offentligt ansat departementschef i et ministerium skal ’være tilbageholdende’ med at kritisere en beslutning, hendes minister har truffet - mens skolelærere, pædagoger eller læger, der ’rammes’ af den beslutning, ministeren har truffet, har nærmest frit spil, blot de ikke udtaler sig på arbejdspladsens, men på egne vegne.

Formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, siger da også, at det er i orden at sige til medarbejderne, at hvis de er kritiske, skal de udtale sig på egne vegne. Hun fortsætter:

Går over stregen

- Så vidt jeg kan bedømme, går man over stregen her. Beskeden om, at man skal henvise til hospitalets kommunikationschef, hvis man bliver kontaktet af pressen, vil mange tolke som et forbud mod at udtale sig. Og det går ikke, for man har ret til at udtale sig som privatperson. Det er slået helt klart fast i reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. I øvrigt råder vi generelt vores medlemmer til først at rejse eventuelle kritisable forhold over for ledelsen, før man eventuelt udtaler sig til pressen, siger Anja Mitchell.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet, der er én af landets førende eksperter i netop spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed, vurderer dog, at det, Hvidovre Hospital har gjort, er lovligt: Dét, at man opsætter en seddel, hvoraf det fremgår, at medarbejderne skal henvise pressen til ledelsen i spørgsmål om akuttelefonen 1813, er ’normalt’ udtryk for ’en arbejdsdeling’ – og vigtigst: det ’kan ikke krænke den enkeltes ytringsfrihed’, siger han.

Kæmpe omlægning

Region Hovedstaden gennemførte 1. januar en stor omlægning af vagtlægeordningen, hvor sygeplejersker besvarer akutopkald fra syge, og, hvis det er nødvendigt, omstiller til læger, men ventetiderne med det nye system har været meget lange, og kvaliteten af den behandling, de syge får, er under voksende kritik.

Læs også: