Se billederne: Hval fundet død i Juelsminde
En grindehval er fundet død kort efter den strandede i et område med lavt vand få meter fra kysten i As Vig i Juelsminde. Se billederne her.
En grindehval er fundet død kort efter den strandede i et område med lavt vand få meter fra kysten i As Vig i Juelsminde. Se billederne her.
Omkring kl. 18.30 tirsdag aften var der stadig liv i den omkring tre meter lange grindehval. Den lå periodevis stille for så at forsøge at svømme lidt rundt. Men kl. 19.50 måtte Naturstyrelsen og Østjyllands Politi samt en hvalekspert så opgive forsøget på at få hvalen reddet ud i dens rette element.
Det er langt fra første gang, at hvaler er strandet i danske fjorde. I 2010 strandede en finhval således i Vejle Fjord, og trods talrige redningsforsøg døde hvalen få dage efter.
Man regner med, at grindehvaler kan blive mellem 30 og 50 år gamle.
Hvalen havde også fået en skramme på snuden, efter den forvildede sig ind i en badebro.
