Se billederne: Her mindes de Jonas
Knap 2000 mennesker har på Facebook givet tilsagn om at deltage i en happening, der skal vise modstand mod vold i nattelivet efter drabet på den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere på Diskotek Bakken.
Mija Byung blev så påvirket af lørdagens hændelser på Bakken, at hun samme dag oprettede et event på Facebook i håb om at samle så mange mennesker som muligt til en klar fælles udmelding: Vi accepterer på ingen måde vold og våben i nattelivet.
- Dette er en begivenhed oprettet i affekt og i empati med mine kollegaer fra Bakken, hvor en ung mand blev stukket ihjel midt på dansegulvet i morges, skriver Mija Byung på Facebook.
- Nu bliver vi nødt til, i branchen og i det hele taget, at stå sammen og markere, at vi på ingen måde accepterer vold og våben i vores klubber, skriver Mija Byung på Facebook.
Stifterne af begivenhederne opfordrede til, at man mødte op i Kødbyen mandag aften kl. 19 for at vise sin støtte. Overborgmester Frank Jensen var en af de mange fredsdemonstranter på gaden.
Pårørende, venner og familie lægger breve til minde om den dræbte.
Pårørende, venner og familie lægger breve til minde om den dræbte.
Pårørende, venner og familie lægger breve og tænder lys til minde om den dræbte.
Pårørende, venner og familie lægger breve og tænder lys til minde om den dræbte.
