Følg vejret time for time her på BT Vejret

Torsdag var det igen bragende flot solskinsvejr, og det blev i høj grad udnyttet ved havnebadet på Islands Brygge i København. Her sprang de solglade badegæster i havnen fra havnebadets udspringstårn - som du kan se på billederne i bunden af artiklen.

BTs fotograf besøgte havnebadet på Islands Brygge, hvor han fangede de badende gæster i luften mellem det fem meter høje udspringstårn og vandoverfladen.

I det hele taget har september været usædvanlig varm og solrig. Faktisk så slår årets første efterårsmåned de tre foregående sommermåneder. Det fortæller Thyge Rasmussen, som er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til BT.

»Vi har for nyligt lavet en opgørelse over starten af september, og den viste faktisk, at september har været ‘bedre’ end de tre sommermåneder juni, juli og august,« siger Thyge Rasmussen, som tilføjer, at man skal meget langt tilbage i historien for at finde noget tilsvarende.

Det flotte september-sommervejr fortsætter lidt endnu, men dog ikke med så høje temperaturer, som de sidste par dage.

»Det er jo ved at have toppet, men i morgen (fredag, red.) bliver også en pæn dag med relativt høje temperaturer. Der kommer godt nok lidt flere skyer op over landet, men det holder tørt de fleste steder,« siger Thyge Rasmussen til BT.

I weekenden dykker temperaturen lidt igen, men ifølge Thyge Rasmussen vil den fortsat bevæge sig omkring de 20 grader.

»Og det er jo altså ret pænt i midten af september. Nu har vi bare vænnet os til de her høje temperaturer, og så lyder 20 grader ikke af meget« siger Thyge Rasmussen.

Så det er med at nyde sommertemperaturen, snart dykker de til at være ‘rigtig pæne efterårstemperaturer’, og så går der ikke længe, før det er slut med udspring fra tårnet på Islands Brygge.

Se billederne fra udspringstårnet på Islands Brygge her:

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Følg vejret time for time her på BT Vejret