Hos SAS erkender man, at der er et problem i forhold til bagageportørernes forhold, når de skal stable bagage i containere.
- Vi skal finde en løsning mht. loadinghallen, hvor vi fylder containerne, for det er et problem. Men det er et generelt problem med containerne, og der skal vi i dialog med lufthavnen, for vi lejer bare faciliteterne, siger Hans Joakim Bech chef for Airsite hos SAS.
SAS skal nu til at se på, hvad de kan gøre for at få forbedret forholdene. Men Hans Joakim Bech kan dog ikke nikke genkendende til problemet ude ved flyene. Og afviser også, at man smider skadede folk ud.
- Når kufferter skal ind i selve flyet, så bliver de ikke båret, men kører på et bånd, så de ikke skal slæbe og løfte kufferterne. De skal ikke stable kufferterne, men deres arbejdsstilling er hård. Generelt er det et fysisk hårdt arbejde at være bagageportør, siger Hans Joakim Bech.
- Vi er ikke kendt for at opsige folk ud med det samme, hvis de får en skade. Men det kan selvfølgelig ende med, at vi må afskedige folk, hvis det er rigtig slemt. Men det er langt fra altid sådan. Og så skal man huske, at vi kun har et registreret sygefravær hos vores bagageportører på 4,8 pct., siger han.
Hos Kastrup Lufthavn CPH, som lejer områderne ud til SAS og Novia, har ønsker man ikke, at kommentarer til Arbejdstilsynets påbud. Men forklarer følgende.
- Vi er ikke herre over, hvordan de forskellige selskaber benytter det, vi stiller til rådighed for dem. Og vi har intet ønske om, at folk skal komme til skade i vores lufthavn, siger Driftsdirektør hos CPH Kristian Durhus.
BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Novia.



