Afdæmpet frustation. Og træthed. Det er det, der præger stemningen i de flere meter lange køer i Kastrup Lufthavn lørdag, hvor en lang række passagerer måtte vifte forgæves med boardingkort og pas, efter luftfartsselskabet SAS har aflyst en lang række fly.

Kun hvis man kigger derhen, hvor SAS holder til i lufthavnen, kan man se tegn på, at noget er galt. At noget ikke er, som det plejer at være. Køerne er længere. Folk er trætte. Og informationspersonalet filtrer sig ind og ud mellem de ventende, der har stimlet sammen om SAS-skrankerne og ude i fællesarealerne i en fælles venteposition.

Sammen venter de alle på svaret på, hvornår de kan få lov til at komme af sted, efter en verserende konflikt mellem kabinepersonalet og luftfartselskabet fredag fik de ansatte til at nedlægge arbejdet.

En af de rejsende, der er fanget i en af ventehallerne ved siden af køerne, som strækker sig op til ti meter, er 20-årige Amalie Dooleweerdt. Sammen med en større flok piger stod hun og ventede på at komme af sted på højskoleophold i udlandet. Først to uger på Maldiverne, resten på Sri Lanka. Men de planer blev nødt til at blive sat på stand-by, da kabinepersonalet hos SAS mod flyselskabets forventning ikke genoptog deres arbejde lørdag eftermiddag.

»Vi kom klokken 15. Og vi skulle have været med et fly om lidt, men men det når vi ikke. Vi ved ikke endnu, hvornår vi kommer af sted. Hvis vi er heldige, kan vi komme af sted i morgen tidlig. Lige nu venter vi bare på nyt,« siger hun.

Hun kan godt forstå, at kabinepersonalet har valgt at strejke. Men alligevel kan hun ikke undgå at blive lidt frustreret over, at det lige rammer hende og hendes rejse.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at det lige skal ramme en selv. Der er 365 rejsedage på et år, så hvad er sandsynligheden for, at det lige sker, når man selv skal af sted. Det er rigtig surt og ærgerligt, men der er ikke noget, man kan gøre ved det. Og der er nogen, der gør deres bedste for, at vi kan komme hurtigst muligt af sted,« siger Amalie Dooleweerdt.

Mens pigerne venter på at få nyt at vide om deres afgang, forsøger de at holde humøret oppe. De fleste af dem har først lige mødt hinanden for første gang ude i lufthavnen, før de sammen tager af sted på højskoleopholdet.

»Så vi prøver at bruge ventetiden på at blive rystet lidt sammen her før af gang. Det er bare om at holde humøret højt, selvom det er en rigtig ærgerlig situation,« siger hun og slutter:

»Alle i den her gruppe har taget det pænt. Men selvfølgelig er det lidt et antiklimaks, at man lige har sagt farvel til sine forældre og glæder sig til at komme af sted, og så ender man i en kø, hvor ikke rigtigt kan komme videre.«