Det har taget Sandra Daae Tømming tre år, men nu er målet nået. Hun er blevet forsidemodel for et mandeblad. Noget hun slet ikke turde drømme om for tre år og ekstra 34 kg. siden.

Men Sandra Daae Tømming tog en beslutning. Kiloene skulle af, og da august udgaven af M! kom på gaden, var det Sandra Daae - kun iført sort undertøj - som prydede forsiden.

- Jeg var meget nervøs. Jeg skulle stå i undertøj med syv mennesker omkring mig, som alle sammen håbede, at jeg kunne levere det perfekte billede, Det er ret surrealistisk at se bladet i butikkerne, siger Sandra Daae Tømming, som ikke har fortrudt, at hun stillede op.

- Jeg er rigtig glad for det. Var det bare det billede, ville jeg gøre det igen. Men turene rundt i landet... jeg ville ikke have været dem foruden, men jeg ville sgu heller ikke gøre det igen, griner hun og forsikrer endnu engang om, at hun er lykkelig og taknemmelig over sejren, der gav hende titlen som årets forsidebabe. 

KØB BT LØRDAG OG LÆS HELE INTERVIEWET MED SANDRA DAAE TØMMING I BT WEEKEND