Der er fundet salmonella i hakket svin og kalv, der er solgt i LIDL-butikker.

Det drejer sig ifølge fødevarestyrelsen om 500 grams pakninger med hakket svine- og kalvekød 8-12 procent fra Vildstrupgård. Pakkedatoen er den 6. februar 2012 og kødet er mindst holdbart til 14. februar 2012. Da købere kan have frosset kødet ned, advarer fødevarestyrelsen mod produktet, selvom holdbarhedsdatoen er overskredet.

Hvis kødet ikke gennemsteges eller under tilberedning kommer i kantakt med andre fødevarer, der ikke varmes op, kan man blive smittet med salmonella. Symptomerne på salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast. Forbrugere rådes derfor til at kassere kødet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

BNB