Skolelærerne elsker ham, fordi han forhandler deres sag med entusiasme og gåpåmod. Modstanderne hader ham og beskylder ham for at gå over stregen. Men hvem er manden bag de runde briller med rygsækken over skulderen?

De seneste uger har formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, været en hyppig gæst i de danske medier grundet konflikten mellem lærerne og Kommunernes Landsforening.

Han toner frem på tv-skærmen med sit rolige gemyt og karakteristiske ansigt. Han ser venlig og rar ud, når han møder i Forligsinstitutionen, men snakker man med hans forhandlingsmodpart, tegnes der et andet billede af Anders Bondo, end det man, som seer og læser, måske er vant til.

Uanset om man elsker eller hader ham, er alle parter enige om, at Anders Bondo Christensen går op i folkeskolen med liv og sjæl.

Fredag den 1. marts blev Anders Bondo Christensens søn gift på rådhuset. En dag hele familien havde set frem til og glædet sig til.

Men samme dag var der møde i Forligsinstitutionen på grund af KLs varslede lockout af lærerne.

Det betød, at Anders Bondo lige akkurat kunne nå at se vielsen og ønske brudeparret tillykke, inden han forlod sønnens bryllup for at forhandle om lærernes fremtid.

- Det plager mig, at jeg ikke fik hørt min søns tale til min svigerdatter, men man kan ikke sige nej til et møde i Forligsinstitutionen, så det var jeg nødt til, siger han.

Meget væk fra familien

Anders Bondo Christensen har de seneste 10 år, som formand for Danmarks Lærerforening, været meget væk fra familien i Sønderborg. Han fortæller, at han de sidste fire uger sammenlagt har tilbragt to dage med familien.

- Det er hårdt, og det er noget, der giver mig meget dårlig samvittighed. Men det er ikke noget, jeg skal tænke over i hverdagen, for så er det umuligt at arbejde, som jeg gør. Heldigvis har jeg en familie, der støtter mig. Forleden fik jeg en sms fra min søn om, at jeg gjorde det godt, og at jeg bare skulle fortsætte. Det betyder uendelig meget, at familien står bag mig og støtter det, jeg kæmper for.

I Kommunernes Landsforening er Anders Bondo Christensen gennem årene blev kaldt for ’Nej-sigeren’. De mener, at hver gang der er kommet forslag til ændringer af den danske folkeskole, er de blevet mødt med et rungende nej fra lærerforeningsformanden.

En snu ræv

Chefforhandleren for KL, Michael Ziegler, har et indgående kendskab til, hvem Anders Bondo Christensen er ved forhandlingsbordet. Han mener, at der er to sider af ham.

- Han er utrolig løsningsorienteret og meget konstruktiv på mange områder. Man kan virkelig mærke, at han brænder for det, han taler om, og at det kommer direkte fra hjertet. Det har jeg stor respekt for, selvom jeg ikke er enig i hans synspunkter, siger han.

Han har dog også eksempler, hvor han mener, at Anders Bondo er gået over stregen i forhandlingsprocessen.

- Det seneste, jeg oplevede, var, at han sendte mig en personlig sms, eller det troede jeg i hvert fald, hvor han opfordrede os til at forhandle ved forhandlingsbordet, ikke igennem pressen. Kort tid efter blev jeg ringet op af pressen, som spurgte om, hvad jeg sagde til den sms, Anders havde sendt til mig? I den situation mener jeg, at han overskrider grænsen for, hvad der er god forhandlingsskik.

- Når forhandlingen kommer tæt på hans område, kan han godt være svær at danse med.

Jeg tror, at det skyldes, at han er så optaget af at kæmpe lærernes sag, og at det virkelig er noget, der ligger ham på sinde, siger Michael Ziegler.

Stadig begge ben på jorden

Passionen for folkeskolen og lærergerningen kom i gymnasietiden og førte til, at han valgte læreruddannelsen frem for at læse matematik på højt niveau. Det var arbejdet med børnene, der endegyldigt gjorde beslutningen nem, og dem der får ham til at kæmpe for den bedst mulige folkeskole.

I begyndelsen af 80erne var Anders Bondo Christensen og Esben Jensen begge ansat på Nydamskolen i Sønderborg som unge nyuddannede lærere. Og Esben Jensen kan tydeligt huske, hvordan han var som nyuddannet folkeskolelærer.

- Dengang var han venlig, saglig og dygtig, og det har ikke ændret sig. Han har ikke mistet jordforbindelsen, selvom han befinder sig i de højere luftlag. Han kommer stadig forbi skolen jævnligt, og det beviser bare, at han har beholdt begge ben på jorden, siger Esben Jensen, der i en alder af 67 år stadig har sin daglige gang på Nydamskolen.

Han husker også Anders Bondo som en lærer, der altid var frisk på noget sjovt, når de holdt fester.

Med på den værste

- Han var altid med, når vi lavede noget sjovt. Jeg husker specielt én gang, hvor vi holdt en lærerfest, hvor han lagde sin krop mellem to stole - skuldre og hoved på den ene stol og benene på den anden - hvorefter der blev lagt en stor betonflise op på maven af ham, som en anden lærer knuste med en stenhammer. Sådan noget var han altid frisk på, fortæller Esben Jensen.