____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det hjælper ikke på de unges tobaksrygning at sætte cigaretpriserne op. Tværtimod.

Det viser en ny rapport fra Statistisk Sentralbyrå Norge, for flere skifter bare cigaretten ud med snus. Netop Norge bruges som det gode eksempel af danske eksperter, der mandag i Berlingske foreslår at hæve cigaretprisen pr pakke til 100 kr for især at forhindre, at unge får smag for tobak.

I håb om at få flere unge til at kvitte smøgerne har Norge de seneste 10 år hævet cigaretpriserne så meget, at de nu er blandt de dyreste i Europa. En ny rapport viser dog, at det ikke har haft den ønskede effekt på de unges tobaksvaner.

Læs også: Eksperter: Hæv prisen på en pakke cigaretter til 100 kroner Siden 2008 er antallet af daglige tobaksbrugere blandt 18-24-årige nemlig steget. Og selv om, der har været et lille fald i cigaretrygere, er det sket en voldsom eksplosion af brugere af det billigere snustobak. Hver femte nordmand mellem 18 og 24 år bruger nu snus dagligt.

Og snus er ikke helt så ufarligt endda. Det er dokumenteret, at snus er kræftfremkaldende i mundhulen og øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det indholder også nikotin, som gør én afhængig. Derfor er det ulovligt i EU, men man kan stadig købe løs snus i Danmark.

Snus er en røgfri, tørret og frugtig tobak, som man typisk tager ved at lægge en lille pose af tobakken op under sine læber og så sutte på.